Statsobligationer er i dag tit et overset billede af investeringsverden for mange private investorer, som selv sammensætter deres investeringsportefølje. Det er der formentligt to grunde til, hvorfor dette forholder sig sådan:
- Statsobligationer giver et meget lavt afkast, og er derfor ikke værd at have med i porteføljen
- Statsobligationer er kedelige og er ikke et fedt samtaleemne ved lørdagsmiddagen hos vennerne
Men for nogle investorer kan det rent faktisk godt give mening at have statsobligationer i sin investeringsportefølje. Derfor har jeg lavet nedenstående artikel, som vil give dig svar på:
- Hvad statsobligationer er
- Introducere dig til forskellige landes statsobligationer
- Hvordan du ”læser” en statsobligation
- Give dig et gratis værktøj til, hvordan du nemt finder dit forventelige afkast på en given statsobligation
God fornøjelse!
Hvad er statsobligationer?
Statsobligationer er obligationer udstedt af lande, der via udstedelse af obligationer kan bidrage til at finansiere et lands budget. En statsobligation er i princippet et lån til udstederlandet, hvorpå udstederlandet betaler renter på obligationen samt lånebeløbet tilbage til ejeren af obligationen (investoren).
Udstedelse af obligationer er et ofte brugt værktøj for lande, når de skal finansiere deres budgetter. Derved kan du finde statsobligationer i alle prisklasser og derved selv vælge, hvilke risici og afkast du som investor vælger at påtage dig.
Danske statsobligationer
Statsobligationer udstedt af den danske stat er rated AAA, som er den bedste rating, og derved betragtet som utroligt sikre obligationer. Der er derved utrolig lille risiko for, at du ikke får dine penge tilbage, som du har lånt til den danske stat.
Det betyder dog også, at du ikke får en høj rente af den danske stats ved at købe deres udstedelser af statsobligationer. Faktisk skal du (sommer 2020) nok ikke regne med at få mere end 0.25% til 0.50% i rente på statsobligationer fra Danmark.
Nationalbanken
Det er Nationalbanken i Danmark, som udsteder obligationer på vegne af den danske stat. Udstedelserne af statsobligationer sker løbende og handels via aktion.
De udstedte statsobligationer betaler altid rente den 15. november, hvor også obligationerne udløber. Det er ikke en universel standard, at alle obligationer udløber den 15. november, men er bare udtryk for en praksis, Nationalbanken har valgt at følge.
Udenlandske statsobligationer
Hvis man ønsker mere risiko og derved større potentielt højere afkast ved investering i statsobligationer. Kan man kigge mod udviklingslande, eller lande som er i krise. Her vil du have mulighed for at finde statsobligationer, der giver 5% til 15% i rente. Du vil kunne kigge mod lande som Tyrkiet, Ukraine, Venezuela, Argentina, Kenya.
Vær opmærksom på, at investering i et andet lands statsobligationer automatisk også eksponerer dig mod et andet lands valuta, og derved påtager du dig yderligere risiko.
Statsobligationers afkast
I ovenstående afsnit har jeg talt om afkast, som værende rentebetalingen fra udsteder landet til investoren. Det er dog ikke hele sandheden. Det er korrekt, at alle obligationer giver investoren en eller anden form for rente (kan også være 0%), som indgår i det samlede afkast. Men afkastet på din statsobligation består også af et kurselement. Hvad betyder det så? Når du køber en statsobligation, vil du skulle betale en pris på omkring 100. Teoretisk kan prisen på en obligation ikke være under 0, men prisen kan være uendelig høj. Før vi går videre, skal du vide, at stater ved udløb af deres statsobligationer betaler obligationens pris tilbage ved kurs 100.
Du kan altså godt købe en statsobligation til kurs 105, og så levere obligationen tilbage til kurs 100, når obligationen udløber x antal tid efter at du har købt obligationen. Du taber altså 5% af din investering når obligationen udløber.
Derfor skal du altid kigge på obligationens rente og kurs for at finde frem til dit endelige forventelige afkast. Heldigvis, for dig, vises det samlede forventelige afkast på mange investeringsplatforme, nyhedsmedier, osv., det kaldes for obligationens yield to maturity (YTM) eller bare yield.
Statsobligationer; kuponrente, kurs og løbetid
YTM er baseret på obligationens kuponrente, hvilken kurs du har købt obligationen til, samt hvor lang tid der er til, at obligationen udløber.
YTM står for Yield To Maturity, eller på danske afkast per år.
Du kan selv finde en obligations YTM ved at gøre brug af min gratis YTM-model, som du kan downloade HER.
Hvis du selv ønsker at finde YTM for en given obligation, kan nedenstående formular bruges:
Generelt, betyder obligationspris mere kontra kuponrenten, hvis løbetiden er kort, og vice versa, hvis løbetiden er lang.
Typisk vil du kunne finde danske og udenlandske statsobligationer med 0 til 30 års løbetid, men der findes også stater, der har udstedt obligationer med op til 50 år udløb. Det gælder bl.a. både Frankrig, Østrig og Tjekkiet. Den toneangivne statsobligation er dog den 10-årige, og det er den eksperter og nyhedsmedier typisk refererer til, når de taler om et lands markedsrente.
Hvordan ”læser” jeg en statsobligation?
Den måde du hurtigt danner dig et overblik over en statsobligations vilkår, hvilket land der har udstedt obligationen, kuponrenten samt hvornår obligationen udløber, er ved at kigge på navnet af obligationen. Lad mig vise dig hvordan.
Jeg er gået ind på Nationalbankens auktionsresultats oversigt over danske statsobligationer, hvorpå jeg kigger på obligationens navn. Af navnet på obligationen fremgår f.eks. DGB = Danmark (kode for hvilket land, der har udstedt obligationen), 0,25 = 0,25% (kuponrenten på obligationen) samt 2022 (det år som obligationen udløber).
Hvis jeg skal finde obligationens YTM har jeg brug for at vide kursværdien af denne danske statsobligation. Lad os antage, at jeg køber obligationen i dag til kurs 102,070.
Du kan finde dagsprisen for en obligation ved at kopiere obligationens ISIN-kode DK0009923997 (obligationens cpr-nummer) og indtaste obligationens ISIN-kode på NASDAQs hjemmeside. Du vil her finde frem til følgende side:
Ved at bruge ovenstående YTM-model, vil jeg kunne finde frem til, at obligationens YTM den 31. juli 2020 er -0,65% (udløbsdato er sat til den 15. november, da alle danske statsobligationer udløber denne dag). Ved at købe denne obligation koster det dig årligt 0,65%.
Investering i statsobligationer
Mange private investorer ejer foruden aktier via deres pensionsmidler også statsobligationer. Det gør de for at nedbringe deres samlede pensionporteføljes risiko. En general tommelfingerregel for pensionsselskaber er, at jo ældre den individuelle kunde er, jo højere vægtning af obligationer (inklusiv statsobligationer) skal kundes portefølje bestå af. Det giver god mening for mange af pensionsselskabernes kunder at have en høj andel af obligationer, når de nærmer sig pensionsalderen. Det gør det fordi, at udsving på de finansielle markeder kan have en stor effekt på 5 års sigt, men have mindre betydning på 20 års sigt.
Du kan læse meget mere om forskellige investeringsprofiler som pensionsselskaberne tilbyder deres kunder via deres hjemmesider. Se for eksempel Danmarks største pensionsselskab, PFA, hvor du kan tage en investeringsguide samt læse om forskellige investeringsprofiler.
Hvis du selv ønsker at investere i statsobligationer, kan du investere i statsobligationer via obligationsfonde eller direkte i statsobligationer, hvor du selv udvælger hver enkel obligation.
Direkte investering i statsobligationer versus investering via fond
Jeg har tidligere skrevet om forskellene mellem at investere i direkte (håndplukke) obligationer og købe den indirekte via investeringsfonde.
Det er muligt at investere i statsobligationer både direkte og indirekte, men det er typisk mere besværligt og omkostningsfuldt at udvælge enkelte statsobligationer selv.
Portefølje med statsobligationer
Hvis du inddrager statsobligationer i din investeringsportefølje, er det typisk fordi, at du ønsker at nedbringe porteføljens volatilitet (risiko). Trade-off’et er, at dit forventelige afkast bliver mindre qua risiko og afkast går hånd i hånd.
Merafkast i statsobligationer i forhold til deres volatilitet (risiko)
Det er dog sådan, at obligationers sharpe ratio er bedre end aktiers. Du får altså et bedre afkast per volatilitet (risiko), du inddrager i din portefølje.
Du kan via gearing øge dine obligationers forventelige afkast (og tab), men intet i denne verden er gratis, og du vil derfor også skulle betale for denne gearing af dine investeringer.
Som eksempel kan nævnes Saxo Banks CFD service, hvor det er muligt for investorer at geare deres obligationsinvesteringer. Det koster 1,5% årligt i direkte omkostninger + spread omkostninger (sommer 2020), dertil skal nævnes, at det er tidsbestemte kontrakter, og du derved løbende skal erstatte de udløbne kontrakter med nye.
Hvis du mener, at statsobligationer kunne være noget for din portefølje, og at du finder gearing af dine obligationsinvesteringer specielt interessant – husk altid at lave dit hjemmearbejde INDEN DU KØBER! Gearing af investeringsprodukter, om det er obligationer, aktier, råvarer eller et helt tredje investeringsprodukt, medføres altid forhøjet risiko og omkostninger.
Afslutning
Jeg håber, at ovenstående artikel har givet dig svar på, hvad statsobligationer er, givet dig et overblik over forskellige landes obligationer, samt hvilke risici du påtager dig, hvis du investerer i udenlandske statsobligationer. Derudover håber jeg, at du har fået en bedre forståelse af, hvordan statsobligationers afkast beregnes, og hvordan statsobligationer måske kan forbedre din investeringsportefølje.
Hvis du mangler svar på nogle af dine spørgsmål, eller du mener, at artiklen kan forbedres, er du altid velkommen til at sende en mail til mig på jon@jplinvest.dk.
