Inflation mindsker købekraften over tid og udhuler pensionsopsparinger. Men hvad består inflation af? Hvordan udregnes inflation? Hvad har den historiske inflation været? Og vigtigst af alt, hvordan beskytter man sig selv mod inflationen?
Hvad er inflation?
Et udtryk for hvor meget prisen på varer og tjenesteydelser stiger over et givent år. Inflation er beregnet ud fra prisændringer på dagligvarer, varige forbrugsgoder og tjenesteydelser. Dagligvarer dækker over de ting som en typisk forbruger køber og forbruger, som f.eks. værende fødevarer, bagerbrød, elektricitet og gas. Mens varige forbrugsgoder f.eks. er biler, faldskærme og køkkenudstyr. Tjenesteydelser dækker over besøg hos frisøren, håndværkerregninger, forsikringer og prisen på din lejebolig.
De forskellige enkelte dagligvarer, varige forbrugsgoder og tjenesteydelser vægtes på baggrund af husholdningers gennemsnitlige forbrugsmønster, når inflationsberegningen skal foretages. Det er Danmarks Statistik, som indsamler og beregner Danmarks inflationsniveau.
Inflation historisk
I de sidste 100 år har inflationen i Danmark ligget gennemsnitligt på omkring 4%, dog med store udsving til både den ene og anden side af spekteret. I årene omkring de to verdenskrige lå inflationen på et meget højt niveau 15% – 25%, mens der i mellemkrigsperioden var deflation (inflationen er negativ). Specielt i 1970’erne så vi igen høje inflationstal, mens vi siden den kolde krigs afslutning og indtil 2022 har set et lavt inflationsniveau på omkring 2% – 4%. Den seneste inflationsudvikling i 2022 (januar til maj) har været meget eksplosiv, hvor inflation har været kraftigt stigende.
Investering i inflationære perioder
Hvordan undgår man at inflation mindsker ens fremtidige købekraft og udhuler ens pensionsopsparinger? Løsningen kan være at allokere noget af sin opsparing til råvarer, guld, gæld, Managed Futures og/eller kvalitetsaktier. Og har du brug for konkret rådgivning i, hvordan du får beskyttet din privatøkonomi mod inflation, så læs mere om inflationsbeskyttelse her.
Råvare
Råvarer bruges i fremstilling af dagligvarer samt varige forbrugsgoder, derved er det næsten givent, at en stigning i råvarepriser vil føre til en stigning i inflation. Dog vil en stigning i prisen på råvarer ikke direkte påvirke prisen på tjenesteydelse.
Ved en allokering til råvarer hedges 2 ud af de 3 kategorier som inflation beregnes ud fra.
Managed Futures
Managed Futures er en kvantitativ investeringsstrategi, som både kan gå lang og kort i de mange forskellige markeder (typisk via futurekontrakter) som strategien handler i. Historisk har Managed Futures performet godt i perioder med høj volatilitet. Et inflationært miljø med stigende inflation har tendens til at øge volatilitet på de finansielle markeder. Derved kan du via en allokering til Managed Futures hedge stigende inflation.
Guld
Historisk har guld tilbudt investorer en sikker havn, når verden har været usikker. Det samme gælder i inflationære perioder, hvor guld har været stigende når inflationen stiger. Der er ikke et direkte link mellem guld og inflation, som man ser det med råvarer, hvor råvare prisstigninger typisk udløser højere inflation. Derimod er den positive prisudvikling i guld under stigende inflation et fænomen af, at investorer placerer en større portion af deres investeringer i guld. Og den større efterspørgsel efter guld giver en højere pris på guld.
Kvalitetsaktier
Såkaldte kvalitetsaktier er aktier der for nuværende har høje og sikre profitrater, lav gæld og generelt viser en høj robusthøj. Disse aktier har historisk klaret sig godt, når inflationen har været stigende, da de f.eks. ikke har samme behov for at skaffe likviditet, som vækstaktier der for nuværende brænder store mængder likviditet for at opnå en stor gevinst i fremtiden. I inflationære perioder er penge væsentligt mere værd i dag end i fremtiden og derfor straffes vækstaktier, mens kvalitetsaktier belønnes, da deres cashflow er mere værdifuldt i perioder med stigende inflation.
Gæld
Gæld er lidt atypisk at nævne som allokering, men det kan faktisk være en inflationshedge. I perioder med stingende inflation vil renterne på obligationer typisk også stige. Et lån (gæld) med en lang løbetid og fast rente vil blive mindre attraktivt (kursen på lånet falder), når renten stiger, hvilket muliggør, at lånet kan tilbagekøbes for mindre, end det oprindeligt kostede (= fortjeneste). Pengene man modtager fra optagelse af lånet kan placeres valgfrit, men som inflationhedge vil en allokering til råvarer, guld, Managed Futures og/eller kvalitetsaktier give mening.
Ved allokering til gæld samt reinvestering af pengene fra lånoptagelsen vil det være muligt at dække 3 ud af de 3 kategorier som inflation beregnes ud fra.
Ekstern forskning
Vil du læse mere om amerikansk inflation, og hvordan du bedst har kunnet investere i inflationære perioder i den amerikanske historie, så kan jeg anbefale Neville, H., T. Draaisma, B. Funnell, C. Harvey, and O. Van Hemert, “The Best Strategies For Inflationary Times”. De gennemgår inflationære perioder fra april 1926 til april 2021 med det formål at se, hvordan forskellige aktivklasser og investeringsstrategier har klaret sig i disse perioder.
Tabellen herunder viser forskellige aktivklasser og investeringsstrategiers performance i disse inflationære perioder.
