Virksomhedsobligationer er en af 3 typer obligationer, som investorer typisk taler om og interessere sig for. I Danmark er virksomhedsobligationer ikke særligt udbredt, da danske virksomheder typisk finansieres ved at optage lån via realkreditobligationer. Det er billigere for virksomhederne at rejse kapital ved at optage realkreditlån, i forhold til virksomhedsobligationer, da renten på realkreditlån er lavere end den rente virksomheder skal betale i rente på deres virksomhedsobligationer. Det er dog kun muligt at rejse kapital via realkreditobligationer, hvis virksomhederne ejer bygninger realkreditinstituttet kan tage pant i. For virksomheder, der ikke ejer bygninger, er det muligt at rejse kapital ved at udstede virksomhedsobligationer.

Hvad er virksomhedsobligationer?

Virksomhedsobligationer er obligationer udstedt af virksomheder, hvorpå virksomheden låner penge af investorer. Virksomheden vil i løbets af obligationens løbetid skulle betale renter til investorerne.

Der er aftalefrihed mellem virksomheden og potentielle investorer, hvilket betyder, at bestemmelserne i obligationen kan variere fra obligation til obligation. Typisk er der dog tale om mere eller mindre det samme produkt, da det skaber gennemsigtighed og obligationerne derved også bliver lettere at sælge til investorer. Bl.a. pga. at aftalegrundlaget fra obligation til obligation kan variere bør du, før du køber en obligation, altid sætte dig ind i forholdene for den enkelte obligation – du bør altid forstå hvad du køber, før du køber et værdipapir!

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer og credit rating?

Virksomhedsobligationer har ligesom statsobligationer og realkreditobligationer en credit rating. Typisk har virksomhedsobligationerne dog en lavere credit rating end både statsobligationer og realkreditobligationer, da sikkerheden for at du, som investor, for dine udlånte penge tilbage fra en stats eller et realkreditinstitut er større end fra en virksomhed. Som beskrevet i min artikel om Hvad er obligationer? så varierer obligationernes credit rating typisk fra AAA, som værende den bedste rating, til D, som værende den værste rating. Alt under en BBB credit rating betegnes som high yield obligationer eller junk bonds, mens alt over betegnes som værende investment grade.

De fleste virksomhedsobligationer ligger i spændet mellem investment grade og high yield/junk bond. Ligesom det er med alt andet indenfor investeringsverdenen, så bliver investorer belønnet for at påtage sig risiko. Derved vil virksomheder med en lavere credit rating skulle betale en højere rente til investorer, der har lånt virksomheden penge, end virksomheder der har en højere credit rating.

Det er værd at notere sig, at det ikke er alle obligationer der har en credit rating.

Hvilke selskaber udsteder virksomhedsobligationer?

Virksomhedsobligationer er ikke typisk noget danske virksomheder hyppigt gør brug af, danske virksomheder optager i stedet realkreditlån, som nævnt i starten af denne artikel. Men der er dog enkelte undtagelser. Danish Crown er en af de få virksomheder herhjemme som har udstedt virksomhedsobligationer i danske kroner. Disse obligationer er dog meget illikvide og er derfor ikke nemme at købe op i, efter obligationer er blevet udstedt. Der er dog andre danske virksomheder som udsteder obligationer, men det er typisk i anden valuta end danske kroner. Valget falder typisk på obligationsmarkeder, der er mere velfungerende end det danske obligationsmarked, eller i det land hvor virksomheden skal bruge kapitalen fra obligationsudstedelsen på drifts- eller investeringsomkostninger.

Danske banker udsteder typisk obligationer i EURO, mens f.eks. Mærsk udsteder obligationer i norske kroner eller amerikanske dollars for at matche deres omkostninger i disse lande.

Det typiske og mest velfungerende virksomhedsobligations marked for danske investorer vil være det Europæiske eller det Amerikanske, da der er et stort udvalg af udstedere samt stor likviditet.

Hvordan køber man virksomhedsobligationer?

Du kan købe virksomhedsobligationer enkelt vis eller via en fond eller ETF. De fleste investorer vil være bedst tjent med at købe virksomhedsobligationer via fonde eller ETF’er, da omkostninger forbundet med dette kontra køb af individuelle obligationer er lavere.

Et eksempel på en ETF, der hovedsageligt investerer bredt i det europæiske virksomhedsobligationsmarked er Nordeas virksomhedsobligation ETF: ETF Virksomhedsobligationer KL. Jeg har ingen tilknytning til denne ETF, udover en hurtig Google søgning, men jeg synes at præsentationssiden af ETF’en giver god mulighed for interesserede at se hvordan sådan en virksomhedsobligations ETF er struktureret.

Både enkelte virksomhedsobligationer og virksomhedsobligationers fonde og ETF’er kan købes via et bredt udsnit af danske banker og investeringsplatforme.