Obligationer er en værdipapirtype, som typisk er mere stabil end aktier, men som også normalt giver et lavere forventet afkast end aktier. For udstederen af en obligation, er obligationen et alternativ til at låne penge i banken. Når obligationer bliver udstedt, har du mulighed for, som investor, at købe disse obligationer. Hvis du køber en obligation ved udstedelse, låner du penge til udstederen af obligationen. Du vil dog modtage rentebetalinger fra udstederen, og udsteder vil løbende eller til slut skulle betale obligationen tilbage til dig. Det fungerer på samme måde som når du låner penge i banken. Hvis du låner penge i banken, så skal du betale renter af lånet samt betale lånet tilbage til banken.

3 forskellige slags obligationer

Groft sagt kan man inddele obligationer i tre forskellige kategorier, som private investorer har mulighed for at købe.

Generelt vil være sådan at statsobligationer vil mere de mest sikre, mens realkreditobligationer er lidt mindre sikre, mens virksomhedsobligationer er de mest usikre. Dette er dog ikke altid tilfældet. Man kunne godt forstille sig en situation, hvor landet, som virksomheden agerer i, er mere usikker end virksomheden. Det gør sig f.eks. gældende i nogle udviklingslande. Men i vestlige lande som Danmark og lignende er ovenstående rangstige normalt gældende.

Obligationers credit rating

Hvis du skal finde ud af hvor sikker eller usikker en obligation er, lige meget om det er en statsobligation, realkreditobligation eller virksomhedsobligation er det en god ide at kigge på hvad de kendte credit rating huse har rated udstederen til. Jo højere rating en udsteder har, des mere sikker er du på at få de penge tilbage. De mest kendte og største credit rating huse er Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch Ratings. Wolfstreet.com har lavet nedenstående figur, som viser hvilke credit rating en udsteder kan få af de forskellige credit rating huse. Se figuren på Wolfstreet’s hjemmeside. ”Prime” værende bedst rated og ”In default” værende værst rated. Danmark har per juni 2020 en Prime credit rating, mens Grænkenland har en ”Non-investment grade speculative” credit ranting.

Obligationer

Obligationer; investment grade vs. Junk bonds / high yields

Typisk vil obligationer være credit rated som beskrevet ovenfor. I dagligtale tales der om investment grade obligationer og junk bonds eller med et pænere udtryk high yields. Det er lidt ligesom at tale om, om en aktie er med i hovedaktieindekset eller som står udenfor hovedaktieindekset. Danske Bank er en del af det danske hovedindeks C25, mens Nordfyns Bank ikke er en del af hovedindekset. Et naturligt resultat af dette er, at flere investorer kender og investerer i Danske Bank end i Nordfyns Bank, da selskabet er større, dækket af flere analytikere og omtalt mere medierne. På samme måde er obligationer, som er blevet stemplet investment grade, mere handlet og bedre kendt, mens junk bonds eller high yields opererer mere i periferien af markedet.

Obligationer udstedt i forskellige valutaer

Obligationer udstedt af en dansk udsteder er ikke altid udstedt i danske kroner. Oftest vil obligationen være udstedt i den valuta, som udstederen skal bruge pengene fra obligationen til. Det vil sige, at hvis Mærsk skal bruge penge i Norge til at finansiere en boreplatform eller lignende i Norge vil Mærsk udstede obligationen i norske kroner. Hvis Mærsk udstedte obligationer i danske kroner, og pengene fra udstedelserne skulle bruges i Norge, ville Mærsk være nødt til at konvertere de danske kroner til norske kroner. Der er omkostninger og administrativt arbejde forbundet med at konvertere de danske kroner til norske kroner, og derved undgår Mærsk disse ekstra omkostninger og besvær ved at udstede i norske kroner.

Nedenfor er vist et overblik per juni 2020 af hvilke obligationer Mærsk pt. har udstedt. Ingen af obligationerne er udstedt i danske kroner, men i stedet i USD, EUR, NOK og GBP. Du kan også se hvilke obligationer Mærsk har udstedt ved at trykke HER.

Obligationer

Hvad betyder det for dig, at obligationen er udstedt i anden valuta?

Hvis du køber obligationer der ikke er udstedt i danske kroner, vil du forøge din risiko, da du derved også vil have en risiko mod et andets land valuta. Hvis du køber Mærsk obligationer udstedt i NOK vil du ikke kun have en kreditrisiko, men også valutarisiko. Den norske krone, set i forhold til den danske krone, kan gå op og ned. Senest så vi at den norske krone faldt betydeligt i foråret 2020.

Obligationers valutarisiko

Obligationers varighed

Obligationer har forskellige varighed, dvs. at obligationer udløber på forskellige tidspunkter. Mærsk kan f.eks. udstede en obligation der har udløb om 2 år eller 10 år. Det er op til udstederen hvornår obligationen skal udløbe.
Når en obligation udløber har virksomheden (forhåbentligt) betalt obligationen (lånet) tilbage samt alle rentebetalinger til investoren.
Jo længere en obligation er, eller sagt med andre ord hvor høj obligationens varighed er, des mere risikofyldte er obligationen. Grunden til dette er, at det er sværere at svare på om Mærsk vil kunne betale obligationen tilbage om 2 år eller 10 år.

Obligationers afkast

Hvis du køber en obligation, vil dit afkast bestå af rentebetalinger samt eventuelle kurs- gevinster eller tab. Hvor store rentebetalinger og kursgevinster, du som investor kan regne med, afhænger af hvor usikker du er på at få dine penge tilbage fra obligationsudstederen.

Dit to vigtigste parameter til at bestemme en obligationsafkast med er ved at kigge på obligationsudstederens credit rating samt hvor høj varighed obligationen har. Hvis obligationen er udstedt af den danske stat og udløber om 10 år vil du per juni 2020 kun få omkring -0,30% i afkast per år. Du vil altså skulle betale 0,30% pr. år for at have dine penge investeret (”parkeret”) i danske statsobligationer. Til sammenligning vil du kunne få omkring 4% pr. år ved at investere i en USD-obligation udstedt af Mærsk med udløb om 9 år. Der er altså stor forskel på ens forventelige afkast, når udstederen i dette tilfælde er den danske stat eller Mærsk, selvom obligationerne udløber nogenlunde samtidigt. Det skyldes de to udsteders credit rating.

Investering i obligationer

Typisk udgør investeringer i obligationer den mere sikre del af ens portefølje, men der er også ekstremt risikofyldte obligationer, hvor du kan forvente (hvis udstederen ikke går konkurs) to cifrede afkast pr. år. Mange danskere ejer obligationer, uden at de måske selv er klar over det, igennem deres pensionsdepoter. Men hvis du kunne tænke dig at købe yderligere obligationer til din portefølje kan dette nemmeste gøres igennem forskellige obligationsfonde. Ved at investering i obligationsfonde, vil du typisk få spredning til mange forskellige obligationer. Det er muligt at vælge obligationsfonde der fokuserer på statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedsobligationer, obligationer med høj/lav credti rating, høj/lav varighed osv. der er alt hvad hjertet begærer. Det er dog også muligt at købe enkelte obligationer, men som jeg har skrevet om i min artikel Hvad skal man investere i, så skal du have forholdsvis flere kontanter på din investeringskonto, da der er et højere minimums investeringsbeløb per obligation kontra aktier. Derudover, er kurtagen også højere ved obligationskøb end ved at købe aktier.