Jeg har lavet mange fejl som privat investor, hvilket alt andet lige har kostet mig penge. Men mine fejl har også lært mig ikke at begå de samme fejl igen, og fejlene har givet mig indsigt i hvordan jeg tænker og agerer som investor. Derved har jeg mulighed for at opstille strategier der begrænser mig i at begå netop fejl.

Det er uden tvivl træls at have begået fejl, men jeg ser det som en læringsproces. Jeg er glad for, at jeg har begået disse fejl i forholdsvis ung alder og med forholdsvis små midler, da “skaden” derved ikke er så stor. Når du begår fejl, så handler det om at lære af disse fejl.

Nedenfor vil jeg nævne nogle af de investeringsfejl jeg har begået.

Tyske værdipapirer er nødvendigvis ikke en god ide…

Min første fejl jeg begik som privat investor var at købe Vestas aktier tilbage i 2010 som 18-årig. Problemet var ikke at jeg købte op i Vestas, men at jeg ved en fejl købte op i Vestas aktier noteret i Tyskland. Handelsplatformen var Danske Bank og de tog vist nok et gebyr på omkring 200 kroner. Jeg investerede kun 200 kroner i Vestas aktierne (tysk noteret), og jeg havde derved brugt 200 kroner til gebyr og 200 kroner til min faktiske investering. Mine handelsomkostninger var altså med andre 100 % af min investering, og det var kun ved købet af papirerne. De skulle jo også sælges igen, og ganske rigtigt, Danske Bank tog igen 200 kroner. Jeg havde nu brugt 400 kroner i handelsomkostninger på min 200 kroner investering – det er sgu en dårlig forretning!

Det var ingen større økonomisk skade, at jeg havde brugt 400 kroner på handelsomkostninger, men min slothed havde taget et slag. Jeg følte mig dum, da jeg ikke havde undersøgt hvad jeg købte samt hvilke handelsomkostninger der var ved at købe (og senere sælge) disse tysk noteret Vestas papirer.
Hvad har jeg lært?

Jeg kontrollerer altid hvad jeg køber samt hvilke handelsomkostninger der er forbundet med købet (og salget)

Forstå hvad du køber

Jeg oprettede herefter en konto på Nordnet, hvor jeg havde opdaget at handelsomkostningerne var væsentlig lavere end på mit Danske Bank investeringsdepot. I de følgende år udvalgte jeg aktier, som jeg mente var interessant. Problemet var, at jeg ikke anede om de selskaber jeg investerede i var gode eller dårlige. Mine beslutninger blev taget på baggrund at hvad jeg hørte og læste om aktierne på forskellige medier – specielt blev Børsens hjemmeside hyppigt besøgt.
Dengang kunne man læse en eller to artikler per dag, hvis du ville læse flere artikler, var du pålagt at betale for et abonnement. Men hvis man gik ind på Børsens hjemmeside via ”private browsing”, så kunne Børsen ikke se hvor mange artikler du havde set, og derfor var alle artiklerne til rådighed.
Et af mine problemer var altså, at jeg ikke lavede min egen research af hvad jeg købte og derved havde jeg også større tilbøjelighed til at sælge hvis det godt eller skidt for aktien – hvilket øgede min handelsomkostninger.
Hvad har jeg lært?

Jeg laver altid min egen research inden jeg investerer i noget

Kom néd derfra

Lad ikke andre danne din mening om en bestemt aktie. Tilbage i 2011-2012 købte jeg en position aktier i selskabet Dubli, som på dette tidspunkt vist hed noget aller Dubli Network Group. Aktierne købte jeg, da jeg havde hørt at aktierne ville stige helt vildt. Det skete ikke, og jeg solgte min position af Dubli aktier omkring 6 måneder efter. Jeg blev forblindet af at skulle misse denne fantastiske mulighed for at opnå hurtig rigdom, og derved kastede penge efter en aktie jeg intet kendte til eller hvad nogen forudsætning for at investere i.
Hvad har jeg lært?

Jeg har lært at træerne ikke vokser ind i himlen

Undgå at blive caught in the moment

Da jeg gik på universitet, skrev jeg en større opgave omkring kapitalrejsning for mindre selskaber via First North. Opgaven handlede om hvordan man kunne forbedre muligheden for mindre selskaber at finansiere deres vækst via salg af aktier på First North. Ideen var/er at man derved kan holde danske selskaber i Danmark, da de ikke behøver tage til udlandet for at rejse kapital.
I samme periode, som jeg skrev på min opgave, skulle Happy Helper noteres på First North, og jeg havde lidt frie midler stående på et depot. Det var ”derved” oplagt for mig at købe aktier i Happy Helper.

Min investering i selskabet skyldes nok mest at jeg var ”caught in the moment” og at jeg var trigger happy[1]. Investering var altså ikke gennemtænkt eller en del af en strategi.
Hvad har jeg lært?

Jeg har lært altid at handle ud fra en strategi

Fejl skaber succes

Mine investeringer er ikke altid gået skidt, men det er vigtigt for mig at fortælle om nogle af mine dårlige investeringer og derved de fejl jeg har begået. Ved at fortælle om mine fejl, håber jeg at du har større mod på at konfrontere dig selv med nogle af de fejl du har begået, og derved undgå at lave de samme fejl igen.
De fire konkrete eksempler har lært mig:

  • At jeg altid kontrollerer hvad jeg køber samt hvilke handelsomkostninger der er forbundet med købet (og salget)

  • At jeg altid laver min egen research inden jeg investerer i noget

  • At træerne ikke vokser ind i himlen

  • At jeg altid handler ud fra en strategi

Ovenstående liste af fejl er ikke udtømmende og jeg vil uden tvivl begå flere fejl i fremtiden. Men de fejl jeg har begået i de sidste 10 år, som privat investor har lært mig lige netop ikke at begå ovenstående fejl igen. Derudover, er jeg blevet klogere på mig selv. Hvordan jeg tænker og agerer som investor, specielt i kedsommelige eller pressede situationer. Jeg ved, at jeg kan være utålmodig, trigger happy, blive grebet af håb og frygt. Men i og med, at jeg er klar over og opmærksom på disse situationer, er det nemmere for mig netop at tackle disse situationer bedst muligt.

Casper Schneidereit – ejendomsinvestor

Casper Schneidereit har siden 2014 investeret i ejendomme, primært på Lolland-Falster. Hans fokus er på forholdsvis billige lejligheder til omkring 400-500 tusinde, som Casper lejer ud til private mennesker. Casper har klaret det godt og set sin ejendomsportefølje stige støt over årene. Du kan følge hans youtube kanal og hjemmeside her.

Casper Schneidereit har set sine fejl i øjnene, og jeg er ikke i tvivl om at det har hjulpet ham med at få større succes. Det er utroligt vigtigt at kunne se sine fejl i øjnene, da det hjælper en med at komme videre og forbedre ens kompetencer. Du kan se Caspers video nedenfor, hvor han forklarer hvordan han havnede i RKI og ikke mindst hvordan han kom på ret køl igen.

Fodnoter

[1] Køber og sælger aktier ofte, hvilket øger handelsomkostninger