PAS opdatering september 2020

Jeg har valgt at inddrage obligationer til investeringsstrategien PAS, da obligationers typiske egenskaber som investeringsprodukt vil kunne fungere som modstykke til aktieinvesteringer, og som i faldende aktiemarkeder har tendens til at bevæge sig modsatrettet.
PAS er en investeringsstrategi der i nogle perioder slet ikke er i aktiemarkedet pga. kursen ligger under det glidende gennemsnit. Dette er en skam, fordi vi altid ønsker at ens penge altid arbejder for en. I disse perioder vil det være forhåbentligt være muligt at få et positivt afkast fra obligationsinvesteringer.

Nedenstående obligations ETF’er er inddraget:

Det har ikke været muligt at finde interessante obligationsinvesteringer der dækker Danske eller Norske obligationer, derfor må jeg nøjes med ovenstående.

Hvorfor obligationer?

Er der ikke et investeringsprodukt, der ikke er så følsomt som aktier og som klarer sig bedre når aktiemarkedet er i krise? Udover at shorte markedet, vil det naturligt være obligationer tankerne ledes over på. Derfor har jeg kigget nemmere på muligheden for at inddrage obligationer i PAS.

Obligationer, i bredest forstand, er mindre volatile og har i perioder med nedadgående aktiepriser klaret sig godt. Det skyldes, at obligationskurserne er steget i disse perioder, da den fremtidige økonomiske vækst er lavere end tidligere og derved falder det generelle renteniveau, og dermed stiger kursen/prisen på ”gamle” obligationer med højere rentebetalinger end ny udstedelser.

Margin – Aktieindeks CFD’er

Luksusproblem!! Jeg bruger ikke meget af min investeringskapital som sikkerhed for mine aktieindeks investeringer. Faktisk så bruger jeg per september 2020 kun omkring 5% til 6% af min samlede investeringskapital som margin. Det betyder, at 95% af min investeringskapital ikke arbejder for mig.

Grunden til at jeg kan have eksponeringer for over 100% af min investeringskapital, og stadigvæk kun bruge en brøkdel af min investeringskapital er, at jeg bruger aktieindeks CFD’er, når jeg handler aktieindeks i investeringsstrategien PAS.

Når du handler aktieindeks CFD’er hos Saxo Bank i 2020 skal du kun stille 5% af købssummen som sikkerhed, det vil sige, at hvis du køber for 100.000 kr. C25 indeks, så skal du kun ligge 5.000 kr. som sikkerhed. Du kan altså geare dine investeringer op til 20 gange.

Med en ønsket konstant volitalitet på 40% kommer PAS aldrig op på en gearing i nærheden af 20 gange. Back-testing af strategien i årene 1993-2020 viste, at den maksimale gering en investering i et aktieindeks foretaget i PAS historisk set ville have været 4-5 gange, hvilket også er højt men ikke i nærheden af 20 gange gearing.

Korrelation

Modsatrettede bevægelser, såsom at obligationer går op og aktier ned, kaldes negativ korrelation, mens positiv korrelation er når både aktier og obligationer går i samme retning. Historisk har der været perioder hvor aktier og obligationer har været negative korrelateret samt andre gange når dette ikke har været tilfældet.

Nedenstående figur viser at korrelation mellem S&P 500 og amerikanske obligationer ikke altid har haft samme korrelation, men man kan konkludere at korrelation mellem de to aktivklasser aldrig har været 1.

Korrelation

Jeg ønsker altså at kunne udnytte negative korrelation på markedet ved at inddrage obligationer i investeringsstrategien PAS.

Obligationsinvestering

Hvad er det jeg ønsker, når jeg inddrager en anden aktivklasse i investeringsstrategien PAS?

  1. At udnytte min investeringskapital og altid have pengene arbejde for mig
  2. At få et positivt afkast, når aktieindeksene taber værdi

Derfor vælger jeg at investere 50% af min kapital per valutakonto i obligationer. Grunden til at jeg ikke investerer 100% af min kapital, er at jeg stadig skal have kapital stående til sikkerhed for mine CFD-aktieindeks investeringer.

Min investering i obligationer på 50% af min kapital er floating, dvs. at hvis min totale EUR konto er på 10.000 EUR, så køber jeg for 5.000 EUR. Men hvis min EUR konto falder i værdi, til f.eks. 8.000 EUR, så køber jeg kun for 4.000 EUR.

Obligations EFT’er

I modsætning til mine investeringer i aktieindeks, via CFD’er, så har jeg valgt at mine obligationsinvesteringer skal foretages via EFT’er. Grunden til dette er, at jeg synes, at obligationsinvesteringer via CFD’er er en meget dyr måde at få eksponering til markedet. Typisk så koster obligations CFD’er mellem 2,5% til 3,5% årligt, hvilket efter min mening overstiger den forventelige afkast jeg kan få på disse obligationsinvesteringer.

Derfor har jeg valgt ikke-gearede ETF’er med årlige omkostninger på 0,10%-0,20%, hvilket er betydeligt lavere omkostninger end CFD-obligationer. Ulempen ved at vælge EFT’er fremfor CFD’er, er at jeg ikke i samme grad kan bestemme min ønskede volatilitet for mine obligationsinvesteringer. Men det vælger jeg altså at se stort på pga. de høje omkostninger.

Hvilke obligationer investerer jeg i?

Jeg har valgt at investerer i brede obligationsindekser for mine obligationsinvesteringer. Disse indeks følger et bredt udsnit statsobligationer, stats relateret obligationer, virksomhedsobligationer og realkreditobligationer.

Grunden til at jeg har valgt at investere i bredt obligationsindeks og ikke i f.eks. statsobligationer, som typisk klarer sig bedst af alle obligationer når aktiemarkederne klarer sig dårligt (negativ korrelation), er at mine obligationsinvesteringer bliver selvstændige investeringer med egne tekniske signaler og som næsten vil være på lige fod med mine aktieinvesteringer. Jeg ønsker derved at inddrage lidt mere risiko i mine obligationsinvesteringer via eksponering mod f.eks. virksomhedsobligationer, og derfor jeg valgt at den bredere eksponering.

Danske og Norske obligationer

Som jeg skriver foroven, så har desværre ikke været muligt at opstøve interessante investeringsprodukter der dækker danske eller norske obligationer. De eneste produkter jeg har kunnet finde, har været investeringsfonde, som minimum kræver 0.5% i kommission for deres service – en pris jeg synes er for høj set i forhold til det forventede indtjeningspotentiale i obligationer. Derfor investerer jeg ikke endnu i danske og norske obligationer.

Aktieinvesteringer trumfer obligationsinvesteringer

Investeringsstrategien PAS er først og fremmest en aktiestrategi, hvor obligationsinvesteringer blot er et nice add-on til strategien. Det betyder, at hvis jeg mangler kapital til at foretage mine aktieinvesteringer, så vil jeg sælge obligationspositionerne om nødvendigt.

52 ugers glidende gennemsnit

Obligationsinvesteringerne skal fungere som en add-on til den eksisterende strategi, men det skal samtidigt være en selvstændig strategi. Derfor skal hver obligationsinvestering følge samme principper, som er gældende for mine aktieinvesteringer. Dog følger købs- og salgssignaler ikke det gildende gennemsnit for 22 uger, som mine aktieinvesteringer, men i stedet det glidende gennemsnit for 52 uger. Grunden til dette er, at back-test har vist at det forventede afkast er en smule højere ved at følge det glidende gennemsnit for 52 uger, samt at handelsomkostninger vil være lavere.

Investeringsstrategien i dag

Min investeringsstrategi PAS ser altså sådan ud fra september 2020:

Alle aktieinvesteringer følger det 22 ugers glidende gennemsnit og er fastsat til en volatilitet på 40%, mens obligationsinvesteringer følger det 52 ugers glidende gennemsnit og ikke er fastsat til en bestemt volatilitet.

Mine største bekymringer

De største bekymringer jeg har ved at inddrage obligationer i porteføljen, er følgende:

  • At jeg bruger min kapital til at investerer i obligationer, og derved gør min portefølje mere følsom overfor tab på aktiemarkedet
  • At vi står foran et 30 års bearmarked i obligationer, og derved at min investeringsbeslutning vil have negativ indflydelse på PAS’s resultater

Når det så er sagt, så følger jeg mig sikker nok i min sag til at jeg gerne vil tage den yderligere risiko, og placere nogle af mine investeringsmidler i obligationer.