Jeg har besluttet mig for at offentliggøre en af mine strategier, kaldes PAS, som forhåbentligt kan være til inspiration til andre. PAS står for Passiv Aktiv Strategi, og er som navnet antyder et hydrid mellem en aktiv og passiv investeringsstrategi. Det passive består i, at du hverken skal vælge hvilke aktier du skal investere i eller hvornår du skal lave dine investeringer. Mens det aktive, henviser til at du skal agere på de signaler du får (det kommer vi tilbage til).

PAS kan bruges af investorer i alle aldre, men er bedst egnede til unge der ønsker at geare deres investeringer eller til ældre der er tættere på pensionsalderen, som ikke ønsker at placere deres penge i obligationer.

Forudsætning

Min startkapital for denne strategi er DKK 250.000 og fordeler sig på fem aktieindeks. De fem aktieindeks som investeringsstrategien følger, er nedenstående indeks:

  • C25 (dækker de 25 største selskaber i Danmark)

  • OBX25 (dækker de 25 største selskaber i Norge)

  • OMXS30 (dækker de 30 største selskaber i Sverige)

  • Euro Stoxx 50 (dækker de 50 største selskaber i EU)

  • S&P500 (dækker de 500 største selskaber i USA)

Strategien er startet i foråret 2020 under Covid-19 krisen, en meget turbulent periode på alverdens aktieindekser, hvor bl.a. de 50 største selskaber i EU tabte ca. 35% i markedsværdi på 4 uger. Nedenstående figur viser Euro Stoxx 50 tab på 4 uger i februar + marts 2020.

Jeg har ikke sat en slutdato på strategien, da jeg ønsker, at strategien fortsætter ufortrødent i mange år. Men vil med 3 års mellemrum lave en dybde gående analyse af strategien.

Strategi

Lad os komme til det, hvordan fungerer strategien og hvilke overvejelser har jeg gjort mig.
Den største fordel ved denne strategi er at du ikke skal tænke, men blot agere på de signaler som strategien giver dig. Ligeledes kræver strategien minimalt tidsforbrug og kan justeres til dit temperament. Ulempen er at du skal kende dig selv godt, i starten bruge tid på at undersøge markedet og ”ikke” have mulighed for at invertere i strategien.

Ved at du ikke skal tænke over strategiens signaler, men blot følge signalerne, undgår du en masse svære beslutninger, hvor private investorer typisk begår bunkevis af fejl og derved formindskes dit afkast.

Hvorfor aktier, og i form af aktieindekser?

Jeg har valgt at investerer i aktier kontra andre aktivklasser, da de set over en lang tidshorisont har givet et højt afkast på omkring 7%. Derudover er det forholdsvis nemt og billigt at få adgang til at investere i aktier, basalt set kræver det kun en kontantbeholdning, som du ikke har planer om at bruge i den nærmeste fremtid.

Derudover vælger jeg ikke at investere i enkelte aktier, da investering i enkelte aktier øger min eksponering mod enkelte selskaber. Mine positioner er derimod placeret i aktieindekser, hvorved jeg kan sprede min risiko. Aktieindekserne C25 og OMX30, som mange af jer nok kender, repræsenterer hhv. 25 af de største danske selskaber og 30 af de største svenske selskaber. Ved at købe en position i aktieindekset, køber jeg i realiteten en position i hver af de underliggende selskaber. Jeg behøver derved ikke have en holdning til hvert enkelt selskab, men jeg kan i stedet tage en mere generel beslutning, om den samlede pulje af alle de underliggende aktier i aktieindekset vil stige eller falde. Min beslutning, om jeg skal købe eller sælge, beror dog ikke på en individuel kvalitativ beslutning, men derimod på signaler baseret på statistisk back-testning.

Jeg har altså valgt at investere i aktier i form af aktieindekser, da:

  • Aktier over en lang tidsperiode har givet et årligt afkast på omkring 7%

  • Det er nemt og billigt at handle aktier

  • Ved investering i aktieindekser spredes min risiko

Aktier har dog også en forholdsvis høj risiko, da aktiepriser kan fluktuere voldsomt. Dette emne vil jeg behandle under overskriften ” Hvordan håndteres nedture på aktiemarkedet?”

Hvorfor basere en strategi på ”signaler”?

Det kan måske godt lyde lidt fremmed og utrygt at min strategi og handelsbeslutninger baserer sig udelukkende på simple tekniske signaler. Og med god grund, os mennesker, mener selv at vi er de bedste til at træffe de rigtige beslutninger for os, hvilket vi også er. Eller i hvert fald er gode til at træffe beslutninger der får os til at have en god følelse i kroppen, ikke nødvendigvis en god økonomisk beslutning. Endnu ”bedre” beslutningerne træffer vi, når vi er trætte, pressende, ukoncentrerede eller paniske, og det er især mange private investorer taber mange penge. Det gør de fordi de ikke har en strategi for hvordan de skal håndtere markedet, hvis det reagerer anderledes end forventet.
Du har måske ”fået øje på” en aktie, som du mener ser interessant ud. Venter dog lidt med hoppe ind i markedet, da du har læst eller hørt en ekspert udtale sig at aktierne skal falde 5% før de igen stiger. Du venter derfor med at investere, men til din store overraskelse stiger aktieprisen 10%. Du står nu i en situation, hvor du havde den overbevisning at aktien skulle falde 5% men den er i stedet steget 10%, og du skal nu revurdere din beslutning. Du vælger nu at hoppe med på vognen og køber en position i aktien, men nu vender aktien rundt og du har ikke en strategi for hvordan du skal håndtere en faldende aktiepris. I vildrede prøver du at nu igen at revurdere din position, skal du sælge? Eller måske købe endnu mere op i aktien? Spørgsmålene er mange, men svarerne få.
Jeg synes, at ovenstående eksempler giver et godt indblik i at investere i en aktie, hvor din beslutning ikke er tænkt til ende. Før du investerer i aktier, skal du gjort dig nogle konkrete overvejelser omkring:

  • Strategi

  • Tidshorisont

  • Køb af position

  • Salg af position

Hvis du ikke har gjort dig disse overvejelser, og holder dig til de svar du har fundet, så vil du højst sandsynligt tabe penge eller i hvert fald underperforme markedet. Private investorer er ikke professionelle investorer, samtidigt med at du skal håndtere din tvivl om dit køb/salg skal du hente børn, lave mad, score din nye flirt eller noget helt tredje. Min pointe er, at vi ikke træffer gode beslutninger i pressede situationer og derfor er private investorer bedre tjent med at følge en skemalagt strategi, som de ikke skal tage stilling til, når strategien først er sat i gang.

Hvad er et ”signal” og hvordan dannes de?

Ideen med strategien er hvad stiger, bliver ved med stige, altså hvad har steget vil opleve positive feedback loops (læs om positive og negative feedback loops her), og derved stige endnu mere i fremtiden. Mange faktorer kan skyldes at stigning vil opleve en fortsat stigning, nedenstående liste er ikke udtømmende, men giver nogle gode eksempler:

  • God historie for medier, og derfor øget opmærksomhed på aktien

  • Øget interesse fra investorer, når aktieprisen stiger

  • Aktie indgår i nyt aktieindeks

  • Efterspørgsels efter selskabets produkter øges

Denne form for investering kaldes i flæng momentum investering, da aktier der oplever momentum, bliver interessant for momentum investorer, der netop søger aktier der viser momentum.

Et generelt ønske med strategien er at den skal være så simpel som muligt, da det tit ikke er fordel at inddrage for mange forskellige ”views” ind i sin strategi pga. det kan virke forstyrrende og modsigende (så er vi jo tilbage til revurderingsfasen, hvor du skal træffe vigtige situationer i pressede situationer à not good!).

Hvordan får du signaler? Observer prisen i dag (ny pris) og sammenlign denne pris med den gennemsnitlige pris over x antal tidsenheder (look-back periode) tilbage i tid (gammel pris). Hvis den nye pris er højere end den gamle pris har du et købssignal, men hvis den nye pris er lavere end den gamle pris har du fået et salgssignal.

De fleste af jer vil kende til denne simple tekniske indikator, som SMA (Simple Moving Average) er. Indikatoren, som vores signal dannes ud fra, bruges ofte og tit i investeringsverden. Denne simple metode vil uden tvivl gøre dit investerings liv nemmere og spare dig for mange stressede situationer.

Men som alt andet her i livet er intet perfekt, og du vil få såkaldte “falske” signaler. Falske signaler, er signaler du i bagklogskabens klare lys ikke skulle have fulgt. Overhovedet er signalerne en god indikator at bruge. Jeg har prøvet at plotte nogle grønne, røde og orange cirkler ind på nedenstående figur. De grønne cirkler viser købssignaler, de røde viser salgssignaler mens de orange viser falske/dårlige signaler. Figuren viser OMXS30 i perioden 2004 – 2020 med en look-back periode på 22.

Hvordan håndteres nedture på aktiemarkedet?

Det er ingen hemmelighed at aktiepriser hopper og ned, hvilket skaber eufori og angst, hvilket igen skaber grobund for irrationale beslutninger. Derfor har du brug for en strategi der tager beslutningerne for dig, specielt i stressede tider. Hvordan beskytter strategien PAS dig som investor? Indbygget i PAS strategien er både et ”automatisk” stop, da du skal sælge hvis prisen falder under den gamle pris (forklaret i ovenstående afsnit), og at positionerne bliver volatilitet justeret. Som jeg har skrevet om i min artikel ”Aktivklassers performance”, så betragter jeg risiko som volatilitet. Hvis jeg ønsker at have samme risiko på alle positioner jeg tager, er jeg nødt til at volatilitet justere min positioner. Til dette bruges følgende formel:

Ovenstående formel skal forstås på følgende måde, at hvis jeg ønsker at købe for 100 kr., så skal jeg gange de 100 kr. med en volatilitet ratio. Hvis jeg i mit eksempel ønsker en konstant volatilitet på 30% og aktivets volatilitet er 20%, vil det samlede investeringsbeløb være på 150 kr.:

Eller omvendt, hvis jeg ønsker en lavere volatilitet på 15%, så vil det samlede investeringsbeløb være på 75 kr.

Risikojusteret position

Men hvorfor risikojustere ens investeringsbeløb via volatilitet? Vi ønsker at være forsigtige med denne strategi når markederne er risikofyldte, mens vi skal være aggressive når markederne er mindre risikofyldte.
Som vi kan se af nedenstående figur, der viser VIX indekset[1] over en given periode, så stiger volatilitet værdien når markederne oplever kriser.

S&P volititet index (VIX)

Strategiens vigtigste opgave er beskytte din portefølje mod risikofyldte tider, og derfor risikojusteres din investering med aktivets underliggende volatilitet.

Strategien kan sagtens fungere uden denne risikojustering, men risikojusteringen skal mere ses som prikken over i’et.

Hvordan håndteres nedture på aktiemarkedet?

I min strategi har jeg valgt at sprede mine investeringer ud på forskellige aktier indekser, for at kunne udnytte specifik landes outperformance kontra et bredt verdensindeks. Men det har også sine udfordringerne, da jeg derved eksponere mig mod forskellige landes valuta. Denne eksponering mod et andets lands valuta øger strategiens risiko, hvilket som udgangspunkt ikke er ønskværdig. Det er muligt at afdække sin valutaeksponering til et andet land, men det kræver øget administration samt øger omkostningerne. Jeg har dog valgt ikke at afdække min valutaeksponering, da min spredning til forskellige lande og derved forskellige valutaer vil have en modvirkende effekt indbyrdes i de forskellige valutaer. Altså hvis NOK stiger i forhold til DKK så falder SEK ”forhåbentligt” i forhold DKK, og derved vinder eller taber jeg på mine valutaeksponeringer.

Spørgsmålet omkring valuta afdækning har dog uden tvivl været et problematisk valg for mig at tage, men jeg har dog kommet frem til at min eksponering mod 4 forskellige valutaer forhåbentligt vil udligne sig selv, og derved sparer jeg nogle omkostninger samt tid på at administrere disse valuta hedges.

Hvem henvender denne strategi sig til?

Strategien PAS henvender sig til primært til personer, der i nogen eller mindre grad, selv ønsker at foretage sine handler og derved have ”hands-on” på sine investeringer. Ved at foretage meget af arbejdet selv, slipper du at skulle betale andre for følge en strategi. PAS er med andre ord en strategi der henvender sig til personer, der ikke ønsker at sende alle deres penge til en fond manager, men i stedet gerne vil stå for meget af arbejdet selv. Det er dog heller ikke naturligt, at denne strategi henvender sig til daytraderen, som på daglig basis går ud og ind af positioner.
Når det er sagt, så er det muligt med strategien at justere den til at passe ind i dit temperament. Du ville kunne vælge at se på strategiens signaler på en daglig, ugentlig eller månedlig basis. De fleste private investorer vil nok finde ugentlige eller månedlige signaler mest tiltalende, da du derved kan minimere handelsomkostninger samt tid brugt på administration. Når du har besluttet dig for hvilken tidsinterval du kigger på, er det tid til at vælge hvor langt tilbage i tid (gammel pris) du ønsker at sammenligne nuværende pris (ny pris) med. Og hvis du ønsker at risikojustere dine positioner, skal du vælge et ønsket volatilitet niveau for din strategi.

Hvordan finder jeg mine egne niveauer?

Det er nødvendigt at du finder dine egne niveauer der passer til dit temperament. Niveauer findes ved en masse back-testing samt selvindsigt i hvordan du bedst fungerer som investor. For at give dig lidt inspiration, så vil jeg tage udgangspunkt i mig selv og hvordan jeg bedst fungerer.
Jeg er lidt ”trigger happy” og ønsker for sin vildt at være mere aktiv på forskellige markederne end jeg kan være pga. min dagligdag med job osv. Derfor har jeg valgt at skal kigge på strategien hver uge, da jeg ellers ville have tilbøjelighed til at kaste mig over andre investorer. Ved at have ugentlige signaler skaber jeg derved et univers, hvorpå jeg skal agere forholdsvis tit, og derved kan jeg minimere min trang til at foretage andre ”dumme” handler. Min risikoappetit er forholdsvis høj, da jeg er ung og mine investerede penge ikke er nogle jeg har brug for, og derfor har jeg et højt ønsket volatilitet niveau. Det høje ønskede volatilitet niveau spiller fint sammen med de ugentlige signaler, da strategien derved hurtigere for mig ud og ind af positioner. Min look-back periode og er også forholdsvis kort, da jeg igen har et forholdsvist højt ønsket volatilitet niveau, og derfor ønsker at bevæge mig forholdsvis hurtigt ind og ud (vi taler et par handler om året).

PAS strategiens niveauer er baseret på nedenstående input:

Kategori Værdi
Signal interval Ugentlige
Look-back periode 22 uger
Ønsket volatilitet 40%

Mange private investorer vil være tjent med niveauer inden for nedenstående intervaller.

Kategori Værdi
Signal interval Månedlige / ugentlige
Look-back periode 6-12 måneder
Ønsket volatilitet 15%-40%

Hvor kan man følge med?

Hvis du synes, at det kunne være sjovt og inspirerende at følge med i PAS strategien live. Så har du mulighed for at følge med, ved at holde dig opdateret på JPLInvest’s forside, hvor jeg månedligt opdatere strategiens afkast.

Hvor har jeg fået inspiration fra til denne strategi?

Elementer af denne strategi (PAS) er sammensat af forskellige inspirationskilder. En central del af strategien er inspireret af Gary Antonacci, der i bogen ”Dual Momentum Investing” fortæller om strategien GEM eller Global Equity Momentum. GEM går kort fortalt ud på at allokere investeringsmidler til best performede aktiver. Bogen er super interessant og letlæselig. Andre elementer af PAS strategien, såsom afsnittet omkring risikojusterede positioner, er fra min tid til forelæsninger i faget Hedge Fund Strategies hvor Lasse Heje Pedersen underviste. Derudover er andre overvejelser og beslutninger taget på baggrund af forskellige investerings artikler og bøger.

Før de første handler kan foretages på baggrund af denne strategi er der lagt utallige timer, hvor alt, så vidt som muligt, er blevet testet og gennemkørt.

Ovenstående strategi skal som alt andet på denne side, kun bruges som inspiration. Husk at lav din reseach før du kaster dig ud i at investere.

Opdateringer af PAS Investeringsstrategien

Obligationer tilføjet til PAS – September 2020

Fodnoter

[1] VIX indekset repræsenterer S&P 500 volatilitet