Vokseværk Opdatering Januar 2021

Nordnets Porteføljelån, vil jeg med denne investeringsstrategi omlægning få adgang til, eller retter sagt: adgang til Nordnet Porteføljelån med den billigste rente på 1.99%.
Lånet er ikke bundet til din portefølje, du kan derved vælge at bruge pengene på andre investeringer eller fornøjelser udenfor Nordnets univers. Det er igen hemmelighed, at jeg anser sådan et lån for værende attraktivt, og det den hovedsagelige grund for at justere min Dollar Cost Averaging investeringsstrategi.

Kender du ikke til Nordnets Porteføljelån?

Hvis du ikke har en konto hos Nordnet eller har læst min artikel Vokseværk opdatering september 2020, så er der en god chance for at du ikke kender til Nordnets Porteføljelån Plus eller som vælger at kalde det Nordnets Porteføljelån.

I alt sin enkelthed, så går lånet ud på, at du låner penge af Nordnet med sikkerhed i din investeringsportefølje. Når du låner penge af Nordnet, kan du falde i 3 forskellige rentekategorier. De 3 forskellige renteniveauer er 7%, 2.99% eller 1.99%.

Du kan se kriterierne for at opnå en rentesats på hhv. 1.99% og 2.99% på nedenstående billede.

Porteføljelån Plus rentesatser

Ny investeringsstrategi?

Ikke helt. Omlægningen af fremtidige investeringer i porteføljen vil ikke rykke markant på den overordnede allokering, som den så ud januar 2021, da de nye produkter og allokeringsprocenter i høj grad afspejler eksisterende investeringsfonde og geografisk fokus.

Der er altså ikke tale om en ny investeringsstrategi, men blot ændring i planlagte fremtidige investeringer i investeringsfonde, for at kunne opnå den bedste rente på Nordnets Porteføljelån.

Allokering

Du er nødsaget til at sprede dine investeringer, for at opnå de bedste vilkår ved brug af Nordnets Porteføljelån. Derfor har jeg valgt at udskifte 3 af mine 4 eksisterende Sparindex fonde med ETF’er fra Ishares og Xtrackers, det betyder at fremtidige indbetalinger nu vil blive investeret i følgende værdipapirer:

Som nævnt ovenfor, så er allokeringen stort set den samme som tidligere. Den direkte Emerging Markets allokeringen er dog blevet hevet fra 20% til 27.5%, mens allokeringen til Sparindex INDEX Globale Aktier er faldet fra 40% til 17.5% allokering, hvori Emerging Markets også er repræsenteret. Derved er den samlede allokering til Emerging Markets mere eller mindre den samme.

Den kraftige allokerings reduktion af Sparindex INDEX Globale Aktier skyldes ikke en misfornøjelse med aktiefonden, men blot den ønskede opnåelse af de bedste vilkår for Nordnets Porteføljelån.

iShares Core MSCI World og Xtrackers MSCI World træder i stedet for Sparindex INDEX DJSI World, Sparindex INDEX Globale Akt Min og delvist Sparindex INDEX Globale Aktier for at opretholde den største eksponering mod udviklede lande.

Nedenfor kan du se en grafisk oversigt over allokeringsændringen:

Nordnets porteføjlelån

Hvorfor har jeg valgt at beholde Sparindex INDEX Globale Aktier?

Jeg vælger at beholde Sparindex INDEX Globale Aktier i min portefølje, da jeg synes at aktiefonden har en attraktiv spredning. Derudover, så er fonden distribuerende, mens de tre andre ETF’er akkumulerende. Hvilket gør, at jeg løbende vil få udbetalt udbytte i stedet for at al udbytte vil blive reinvesteret i fonden/ETF’en, som gør sig gældende når der er tale om akkumulerende.

Hvad sker der med den eksisterende Dollar Cost Averaging portefølje?

Omlægningen af investeringsstrategien vil ikke få betydning for den eksisterende beholdning, da jeg ikke sælger ud af mine eksisterende aktiefonde, for at investere i ovenstående EFT’er. Det er kun fremtidige indbetalinger, som bliver placeret i disse ETF’er frem for aktiefondene.

Beskatning og omkostninger af ETF’er vs. aktiefonde

EFT’er vs. Aktiefonde giver panderykker hos mange private investorer, når det kommer til beskatning og løbende omkostninger. For hvad egentligt talt bedst? Beskatning af ETF’er kontra aktiefonde er mindre attraktiv, mens løbende omkostninger er mere attraktivt.

Beskatning

ETF’er er lagerbeskattet og som udgangspunkt falder under regler for kapitalindkomstbeskatning, mens aktiefonde er realisationsbeskattet og reguleret af aktieindkomstbeskatning. Men fra 1. januar 2020 er det blevet muligt for ETF’er at blive reguleret efter reglerne i aktieindkomstbeskatning i stedet kapitalindkomstbeskatning, hvilket er fordelagtigt grundet skatteprocenten og fradragssatser. En EFT kan blive betragtet efter reglerne angivet i aktieindkomstbeskatning lovgivningen, hvis ETF’en fremgår på Skat såkaldte positivliste.

Skats Positivliste

Er mine ETF’er på Skat Positivliste?

Det fremgår af Skats positivliste, at mine udvalgte ETF’er er på listen, og derved er underlagt aktieindkomstbeskatning. Derved slipper jeg for at skulle kapitalindkomstskat af mine genvinster på ETF’erne, men de er dog stadig lagerbeskattet.

Omkostninger

De udvalgte ETF’er har løbende omkostninger på omkring 0.20% årligt, hvilket er lavere end de nuværende omkostninger på 0.50%.

De løbende omkostninger for de 3 ETF’er ser sådan ud:

iShares Core MSCI World

0.20%

Xtrackers MSCI World

0.19%

iShares Core MSCI EM

0.18%

Udover de løbende omkostninger, skal jeg også betale valutaomkostninger når jeg køber ETF’er noteret i EUR.

Valutaomkostninger

Du kan undgå valutaomkostninger ved at åbne underkonti til din depotkonto i den respektive valuta. I mit tilfælde skal jeg oprette en EUR underkonto, og jeg vil derved kunne slippe for at skulle betale Nordnet, for at de foretager valutaomvekslingen.

Valutaomkostningerne hos Nordnet er en fast sats på 0.5% ligegyldigt investeringens størrelse. Det er en ganske høj omkostning du kan reducere, ved selv at veksle danske kroner til EUR. Ja, for når du opretter en valutakonto, så skal du selv stå for valutavekslen.

Det er dog sådan, at det stadig ikke er helt gratis at veksle danske kroner til EUR, for du skal betale spread omkostninger på 0.15%. Men det er altså en del bedre end de 0.5%, som Nordnet tager for at gøre det for dig.

Hvad har jeg tænkt mig at bruge Nordnets Porteføljelån til?

Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad midlerne for lånet skal bruges på eller om jeg overhovedet vælger at trække på lånet. Men jeg vil gerne have muligheden for at kunne trække på lånet. Om midlerne fra lånet skal bruge på yderligere investeringer, altså en form for gearing af min samlede portefølje, eller midlerne skal bruges mere privatorienteret til f.eks. huskøb eller lignende må tiden vise.

Hvornår vil jeg gøre brug af det?

Ifølge mine beregninger, under den urealistiske forudsætning af markedsniveauerne er neutrale i den beregnede periode, så vil det være muligt at opnå den bedste rente i juni 2021 og derved være attraktivt at gøre brug af Nordnets Porteføljelån. Med andre ord, så vil ingen af mine investeringspositioner fylde over 20% af min Dollar Cost Averaging investeringsstrategi.

Dette vil dog ikke vare ved, da jeg i februar 2023 igen vil have positioner med vægtning på over 20% i porteføljen. Det kan være, at jeg til den tid går tilbage til Sparinvest aktiefonde. Who knows??

Hvis du er interesseret i at se min beregning, eller bruge den som skabelon til din egen beregninger, så den kan du downloade den nedenfor.

Download Nordnets Portefølje allokeringsberegning