Investeringsstrategien Vokseværk er en Dollar Cost Averaging investeringsstrategi, der velegnet til langsigtede investorer, som ønsker at bruge aktiemarkedet som deres opsparing eller til at opnå økonomisk uafhængighed. Denne strategi prøver ikke at time markedet, da du hver måned vil overføre et fast beløb til dit investeringsdepot, hvorpå pengene vil blive placeret i aktier.

Hvis du ønsker at følge en investeringsstrategi, der prøver at time markedet, vil du med fordel kunne følge min investeringsstrategi PAS.

Ide

Ideen bag investeringsstrategien Vokseværk er at investere et fast beløb i aktier hver måned, og derved at sprede ens købspris over hele perioden du investerer og altid at være investeret – i gode og dårlige tider. Denne investeringsstrategi hedder Dollar Cost Averaging. Første gang jeg hørte om konceptet bag Vokseværk var i artiklen How to Perfectly Time The Market, som er udgivet på hjemmeside Personal Finance Club. I artiklen beskrives hvordan tre forskellige investorer, Tiffany, Brittany og Sarah, hver måned sparer 200 dollars op for at investerer i aktier. Det der adskiller de tre investorer, er at de placerer deres penge i aktiemarkedet på forskellige tidspunkter. De starter alle deres opsparing i 1979 og lukker den igen i 2019.

Tiffany sparer 200 dollars op hver måned, men placerer sin opsparing i markedet på de værst tænkelige tidspunkter – lige før en af de 4 store korrektioner som det amerikanske aktiemarked lider under imellem 1979 og 2019. Når Tiffany har placeret pengene på aktiemarkedet, sælger hun ikke sin position igen før 2019.

Brittany sparer også 200 dollars op hver måned, men placerer sin opsparing i markedet på de bedst tænkelige tidspunkter. I modsætning til Tiffany køber Brittany aktier på bunden af de 4 store korrektioner, hvor Tiffany køber lige før de 4 korrektioner. Brittany holder også sine aktier efter køb, indtil hun sælger hele sin beholdning i 2019.

Sarah sparer ligesom de to andre også 200 dollars op hver måned. Men i stedet for at vente med at placere pengene til Sarah mener at nu er et godt tidspunkt at købe på, så placerer Sarah de 200 dollars i aktiemarkedet hver måned. Sarah prøver altså ikke at time markedet, og ved at købe aktier hver måned spredes hendes gennemsnitlig købspris ud på perioden 1979 til 2019. Ligesom Tiffany og Brittany, sælger Sarah heller ikke sine købte aktier før 2019.

Tiffany og Brittany får begge 3% rente på deres opsparing indtil de vælger at placere deres opsparing i aktier.

Hvem af de tre ovenstående investorer vil du tro har den største opsparing i 2019, når alle tre investorer sælger deres positioner? Jeg har listet de tre investorer nedenfor efter hvem der har klaret sig bedst.

  • Sarah

  • Brittany

  • Tiffany

Overraskende (i hvert fald for mig) har Sarah klaret sig bedst med en samlet opsparing på 1.386.429 dollars, mens Brittany har klaret sig anden bedst med en samlet opsparing på 956.838 dollars og ikke overraskende har Tiffany klaret sig dårligst med en opsparing på 663.594 dollars.

De har alle tre sparet 96.000 dollars sammen i perioden 1979 til 2019, og de har alle tre fået et pænt afkast, men der er stor forskel på hvor stort deres afkast er:

0%
Sarah
0%
Brittany
0%
Tiffany

Det er vigtigt at nævne at denne sammenligne mellem de tre investorer, Sarah, Brittany og Tiffany, ikke inkluderer handelsomkostninger eller andre omkostninger. Derudover, er strategien blevet testet på historiske data, hvilket er en god øvelse, men ikke en garanti for fremtidige afkast.

Et andet problem med at gøre som Sarah, er hvis du allerede har pengene stående på din konto. Lad os sige at du har 100.000 kroner stående, og du fremadrettet vil placere 1.000 kroner i aktiemarkedet hver måned. Skal du så investere 100.000 kroner nu og hver måned fremadrettet 1.000 kroner i aktiemarkedet? Det vil forvride din investeringsprofil, og du får derved ikke den ønskede gennemsnitkøbspris og du vil derfor være udsat for korrektioner. Denne problematisk mindskes jo længere investeringsprofil du har.

Hvad investerer Vokseværk i?

Investeringsstrategien Vokseværk er søsat i juni 2020 og, ligesom Sarah, investorer hver måned 6.000 kroner i forskellige investeringsfonde. Investeringsfondene er købt med henblik på at porteføljen er investeret så bredt som muligt, både på lande og sektor basis. Derudover er omkostninger til fondene også taget i betragtning, da for høje årlige omkostninger har en stor negativ påvirkning på dit afkast.

Hver måned investerer min investeringsstrategi Vokseværk i tre forskellige aktiefonde, alle tre fonde er forvaltet af Sparindex, som er et datterselskab af Nykredit. De tre aktiefonde er følgende fonde og har en samlet årlig omkostning på 0,53%. Alle tre aktiefonde er udbyttebetalende, og jeg vil derfor modtage et årligt udbytte for hver aktiefond, hvis der bliver udbetalt udbytte.

Hvorfor køber Vokseværk op i både Sparindex INDEX DJSI World (herefter World) KL og Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk (herefter Min Risk)?

De to aktiefonde minder meget om hinanden, men hvor Min Risk vægtning af hver enkel underliggende aktie er meget lille er Worlds vægtning ubegrænset. Pr. 30.04.2020 var Min Risk største position i en underliggende aktie 2,46% (Newmont Corp), mens den i World var 13,81% (Microsoft Corp). Min Risk spreder altså flere lige store æg i sin kurv, mens World har færre og forskellige størrelser æg i sin kurv. Vokseværk investerer altså i både Min Risk og World, da jeg ønsker en så stor spredning som muligt. Derudover køber investeringsstrategien også op i Sparindex INDEX Emerging Markets KL (herefter Emerging), da jeg igen ønsker en så stor spredning som muligt. I Min Risk og World indgår Emerging Markets aktier ikke, og derfor køber investeringsstrategien op Emerging, da jeg derved også får en eksponering mod Emerging Markets aktier.

Vokseværk investeringsstrategiens tre aktiefonde, årlige omkostninger og fordelingen mellem de tre aktiefonde ser sådan ud.

Nordnets månedsopsparing

Opsætning af Vokseværk investeringsstrategien

Vokseværk er sat op på Nordnet, hvor jeg hver måned investerer 6.000 kroner fordelt på tre forskellige brede aktiefonde. Det rigtig smarte ved Nordnets månedsopsparing er at man ikke skal betale kurtage for at købe op i aktiefonde, men du skal dog betale et valuta spread, hvis du køber udenlandske fonde eller ETF’er. Nordnets månedsopsparing er altså et rigtigt godt redskab til at lave din egen Dollar Cost Averaging investeringsstrategi.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med hvordan man sætter en Nordnets månedsopsparing op, da flere andre har belyst dette område. Du kan se en video her med Daniel fra Daniels Pengetips forklarer hvordan han har sat sin månedsopspring op på Nordnet. Derudover kan du læse om Frederik fra ungmedpenge.dk har sat sin månedsopsparing på Nordnet op.

Hvem egner strategien sig til?

Investeringsstrategien Vokseværk (Dollar Cost Averaging) egner sig bedst til investorer der i sandhed er langsigtede investorer, og som ikke behøver at handle aktier, men blot kan sidde på hænderne og lade pengene arbejde for sig. Derudover, kan der være et problem i at have vis startkapital, da du ved at investere hele beløbet ved start i mindre grad får spredt din købspris ud over hele perioden du investerer.

Strategien er altså fremragende til unge investorer, der har mange år foran sig, som kan sætte et fast beløb til side hver måned, og vigtigst ikke behøver at være aktiv på aktiemarkederne.

Jeg er selv i den kategori, at jeg ikke kan lade være med at investere og følge med i aktiemarkederne, og derved kan du argumentere at denne investeringsstrategi ikke er velegnet til mig, hvilket jeg sådan set giver dig ret i. MEN, jeg har også andre investeringsstrategier, der kræver at jeg er mere aktiv på aktiemarkedet og hvor jeg er nødsaget til indimellem at handle. Derved ser jeg investeringsstrategien Vokseværk (Dollar Cost Averaging), som et supplement til mine øvrige investeringsstrategier. Lignende set op vil måske også kunne passe til dig?

Opdateringer af Vokseværk Investeringsstrategien

Nye indeksfonde inkluderet – September 2020
Nordnets Porteføljelån – Januar 2021