Investeringsstrategien BETA+’s mål er at opnå markedets afkast med et tvist. Størstedelen af strategien vil være investeret i brede passive beta produkter, mens en mindre del af porteføljen vil være investeret i temabestemte investeringer. ”BETA” delen af navnet BETA+ refererer til eksponering mod markedets equity beta, mens ”+” refererer til strategiens tvist, som er temabaseret investeringer.

BETA+’s investeringsunivers er investeret 70% i brede markeds beta produkter, mens de sidste 30% er investeret i tema-investeringer. De to delporteføljer, som tilsammen udgår BETA+, allokerer midler til investeringer indenfor deres respektive områder. I december 2021 så porteføljen sådan ud:

beta

Beskrivelse af porteføljen fremgår af artiklen nedenfor.

Investeringsprodukter

Så vidt det er muligt vil strategien gøre brug af ETF’er til at opnå den ønskede beta og tema eksponering. Hvis det ikke er muligt at opnå den ønskede eksponering via ETF’er vil andre investeringsprodukter som f.eks. fonde og enkelte aktier kunne inddrages i strategien.

Hvorfor gør brug af ETF’er?

ETF’er tilbyder investoren en effektiv og omkostningslet måde, at få en bredere eksponering indenfor et givent område. Hvis investoren derimod ønsker en specifik eksponering mod et givet selskab, er enkelte aktier typisk at foretrække.

BETA

Målet med delporteføljen BETA er at have eksponering til markedets equity beta afkast via omkostningseffektive instrumenter.

Restriktioner

Investeringer udvalgt til at indgå i delporteføljen BETA, skal opfylde visse krav før at de må inddrages. Følgende krav skal være opfyldt:

  • Investeringer skal være foretaget via aktiefonde eller ETF’er
  • Investeringsprodukterne skal have beta eksponering indbygget
  • Investeringer må ikke gå short markedet

Investeringerne foretaget i delporteføljen BETA er underlagt en investeringsperiode på 1 år samt et genplaceringskrav efter investeringsperiode 1 år. I forbindelse med genbalancerings øvelsen er det også muligt at udskifte en eller flere investeringer samt at ændre allokeringsprocenter. Dette er ikke muligt på andre tidspunkter end ved genbalancering, medmindre de valgte fonde/ETF’er lukkes eller væsentligt ændrer karakter, omkostninger eller lignende.

Genplaceringsøvelsen kan sidesættes, hvis omkostninger er uforholdsmæssige høje.

BETA investeringer

Jeg har valgt at allokere 50% af min beta-eksponering til en global aktie ETF, mens den anden halvdel investeres i listede private equity firmaer via en ETF. De to ETF’er jeg har valgt er følgende:

Grunden til at jeg har valgt IUSQ, som værende min globale aktie ETF, er at den giver eksponering til både udviklede – samt nye markeder og at jeg via ETF’en kan opnå en stor selskabsspredning, da ETF’er indeholder over 1.500 selskaber. Med andre ord vil dens performance i overvejende grad kunne sammenlignes med markedets beta.

Private Equity er inddraget i porteføljen for at inddrage markedets alternative beta eksponering. ETF’en IPRV er valgt, da den giver en bred eksponering til Private Equity virksomheder verden rundt.

Tema

Mit valg af tema er taget på baggrund af et ønske om at opnå et højere risikojusteret afkast end markedets afkast og/eller et ønske om at støtte givne selskaber for at fremme en udvikling, som jeg anser for ønskværdig.

Restriktioner

Investeringer udvalgt til at indgå i delporteføljen Tema, skal opfylde visse krav før at de må inddrages. Følgende krav skal være opfyldt:

  • Investeringer skal have nogen grad af eksponering mod det valgte tema
  • Investeringsprodukterne skal have nogen beta eksponering indbygget
  • Investeringer må ikke gå short markedet

Derudover, er tema-investeringerne underlagt en investeringsperiode på 3 år samt et genplaceringskrav efter investeringsperioden på 3 år. Det er muligt at vælge et andet tema og/eller skifte investeringer samt allokeringsprocenter efter investeringsperioden på 3 år.

Genplaceringsøvelsen kan sidesættes, hvis omkostninger er uforholdsmæssige høje.

Tema investeringer

Temaet som skal gælde for porteføljen det næste 3 år er Global Opvarmning (indtil 31-12-2024), hvilket betyder at investeringer valgt skal i nogen grad have en eksponering mod temaet Global Opvarmning samt overholde de resterende restriktioner.

Jeg har valgt fem underliggende temaer som binder ind i hovedtemaet Global Opvarmning, hvilke er:

  • Ren energi
    • Produktion af vedvarende strøm
    • Distribution af vedvarende strøm
    • Produktion af grønt hydrogen
  • Carbon capture (CCS/CCU)
  • Forsvar

Jeg mener, at ovenstående fem underliggende temaer vil nyde godt af den globale opvarmning og derfor har jeg valgt at netop disse skal udgøre mine tema-investeringer. Nedenfor vil du kunne læse hvorfor jeg netop har valgt disse specifikke underliggende temaer, men grundlæggende har jeg ønsket at investere i at løse problemet som er skyld i den globale opvarmning, nemlig vores udledning af fossile brændstoffer. Den måde jeg har gået til opgaven på, er at jeg investerer i hele forsyningskæden ud til forbrugeren eller virksomheden. Fra produktion af grøn strøm til leverance via vores el netværk samt indsamling af Co2, derudover har jeg valgt at inddrage en lille ”sikkerhed”, i form af forsvars aktier, som skal redde porteføljen hvis vi ikke for stoppet den globale opvarmning og derved må forvente øget spænding mellem lande, grundet skiftende og/eller manglende ressourcer.

Derudover, er det min overbevisning at vi fremadrettet vil se massive pengemængder blive allokeret til grønne investeringer. Disse forventelige investeringer vil formentligt resultere i værdiskabelse for den grønne sektor, som vi investorer investeret i denne sektor vil nyde godt af.

Ren energi

Vi kommer nok ikke udenom ren energi, når verden skal prøve at tackle de nuværende og fremtidige klimaudfordringer og derfor er allokeringen til ren energi et naturligt valg, når vi skal prøve at løse klimakrisen.

ETF’en iShares Global Clean Energy UCITS ETF (IQQH) har den ønskede eksponering til selskaber, der er specialiseret i virksomhed indenfor ren energi. Selskaberne repræsenteret i ETF’en fokuserer primært på produktion af vedvarende energi via vind og sol, samt distribution af grøn energi og omdannelse af grøn energi til grønt hydrogen. Bl.a. har ETF’en eksponering til danske Vestas og Ørsted, som mange danskere kender og forbinder med løsninger til den grønne omstilling. Derudover, indgår der omkring 80 selskaber i ETF’en spredt udover verdenen.

Grønt Hydrogen

De fleste danskere kender overordnet processen ved fremstilling af grøn strøm via vind og sol, men jeg vil lige knytte et par forklarende sætninger til grønt hydrogen.

Desværre, er det ikke alle forbrændingsmotorers fossile brændsler som kan erstattes af strøm og derfor vil en alternative energi form (=hydrogen) formentligt skulle bruges i nogen eller vis grad til at drive tung transport som f.eks. skibe og fly.

Grønt hydrogen kan produceres via elektrolyse, hvor vand spaltes til ilt og brint (hydrogen). Strømmen til spaltningen kommer fra grøn energi og derved kan hydrogen produceret ved strøm fra grøn energi kaldes grønt hydrogen, da forbrænding af fossile brændsler ikke er nødvendig for at danne hydrogen. Hydrogen kan bruges af bl.a. tung transport som brændstof, hvorved kun vand udledes. Ovenstående proces kaldes ”Power-To-X”.

Carbon capture (CCS/CCU)

En anden måde at bremse de menneskeskabte klimaforandringer er at hive Co2 ud af atmosfæren. Det er der flere virksomheder der beskæftiger sig med, men jeg har udvalgt to selskaber, som agerer indenfor Carbon Capture. De to selskaber er norske Aker Carbon Capture og amerikanske Fluor Corporation. Grunden til at jeg har valgt disse selskaber er udelukkende grundet deres mere ”rene” Carbon Capture eksponering, hvor f.eks. Equinor eller Exxon som også eksperimenterer med carbon capture også har mange andre aktiviteter indenfor bl.a. udvinding af olie og gas samt opstilling af grøn strøm.

Forsvar

Hvis ikke at verden får bremset klimaforandringerne i tide, vil der uden tvivl ske store omrokeringer af den geopolitiske struktur, hvilket vil føre til spændinger og potentielle konflikter imellem lande. Dette vil formentligt få lande til investerer yderligere i militært isenkram, som producenter af de efterspurgte våben vil nyde godt af.

Jeg betragter derfor min allokering til våbenproducenter som en long put option, der kan beskytte min tema-porteføljes grønne eksponering, hvis den forventelige store investering i grøn teknologi udebliver.

Desværre har det ikke været muligt at købe en Aerospace & Defense ETF, som f.eks. iShares U.S. Aerospace & Defense ETF, på mit pensionsdepot hos Nordnet. Derfor har udvalgt to af verdens største våben producenter, som skal repræsentere min allokering til segmentet. De to selskaber er Raytheon Technologies Corporation og Lockheed Martin Corporation.

Forventeligt afkast

Det forventelige afkast for BETA+ er markedets equity afkast som historisk har ligget på omkring 6% (afhængig af den målte periodes længde). Omkostningerne forbundet med implementeringen af strategien, håber jeg, bliver dækket af den forventelige højere afkast fra mine tema-investeringer.

Hvem egner strategien sig til?

BETA+ investeringsstrategien egner sig til personer med en langtidshorisont, som ønsker nogen grad af personalisering samt markedets equity beta afkast og som kan håndtere store drawdowns som historisk har været over 50%. Det er de færreste mennesker, som med god ro i maven, kan se deres portefølje falde med over 50%. Derfor kan det være en god ide at kombinere BETA+ med andre investeringsstrategier.

For mit vedkommende er BETA+ strategien kun er del er af min samlede portefølje.

Inddrager Passiv Investeringsstrategi

Min anden beta investeringsstrategi Passiv Investeringsstrategi vil blive inddraget i BETA+ investeringsstrategien. Det gør den, grundet de to strategier har samme fokus og at jeg ønsker at ændre mine eksisterende investeringer i Passiv Investeringsstrategi. Jeg ændrer de eksisterende investeringer, da jeg kan finde mere omkostningseffektive produkter end Nordnets egne produkter.