Mange danskere og danske virksomheder placerer deres opsparinger på en bankkonto i stedet for at købe statsobligationer med kort løbetid. Og hvad er der så galt i det? Intet. Det er bare ikke så optimalt. Du kan få et højere afkast og samtidigt højne dine likvide midlers sikkerhed ved at købe statsobligationer i stedet for at placere dine optjente penge på en bankkonto.
Artiklens ramme
Denne artikel adresserer spørgsmålet om at placere sine likvide midler af midlertidig karakter, dvs. penge som ejeren skal bruge inden for en kortere periode, i banken eller statsobligationer.
Overskydende midler af mere permanent karakter afdækkes ikke i denne artikel.
Afkast
Mange danske bankers rentesatser er ikke fulgt med op i takt med, at centralbankerne har hævet deres rentesatser. Derfor er der nu stor forskel på, hvad du kan få i rente ved at placere dine penge på en bankkonto og i en statsobligation.
Der er pt. en markant forskel på flere procentpoint på, hvad du kan få i indlånsrenter i din bank, og så hvad en obligation kan forrente din opsparing med.
Min egen bank giver lige nu en indlånsrente på 0% for både en privat lønkonto og virksomhedens konto. Modsat kan jeg købe en statsobligation for mine overskydende midler og få omkring 2,5% i rente. På 1.000.000 kroner betyder det en renteforskel på 25.000 kroner om året.
Er alle slags obligationer lige velegnet?
Det korte svar er nej. Alle obligationer er ikke lige velegnet til at erstatte sikre bankindskydelser. Hvis du køber danske obligationer, så er sikre obligationer statsobligationer eller realkreditobligationer med kort løbetid, altså obligationer der udløber inden for en kort periode. Virksomhedsobligationer vil ikke kunne sidestilles med likvide midler (penge) og vil derfor ikke være velegnet som risikofri placering af likvide midler.
Stats- og realkreditobligationer
Selvom både stats- og realkreditobligationer anses for at være sikre placeringer, så er statsobligationer for mange private og SMV’er at foretrække grundet obligationens karakteristika. Hvis du investerer i en realkreditobligation, vil der være mere arbejde med at reinvestere midler, som du modtager fra din investering i din realkreditobligation. Det vil hhv. være ordinære og ekstraordinære indløsninger af realkreditobligationen. Ordinære indløsninger vil være når realkreditobligationen indfris grundet de bagvedliggende obligationsudstedere sælger deres bolig, som realkreditobligation er udstedt på baggrund af. Ekstraordinære indfrielser vil ske når renteniveauet enten stiger eller falder, da det vil gøre det attraktivt for nogle at konvertere deres lån, og dermed indfri deres eksisterende lån.
På baggrund af ovenstående vil fokus i denne artikel være på statsobligationer som et alternativ til at have penge stående i banken.
Risiko
Er det mere usikkert at købe statsobligationer kontra at have pengene stående i banken? Jeg vil argumentere for, at det er mere usikkert at have penge stående i banken, hvis du har for over 750.000 kroner (100.000 euro) i banken, som også kaldes indskydergarantigrænsen. Grunden til dette er, at indskud i banken over indskydergarantigrænsen ikke er garanteret dvs., at hvis banken går konkurs, så vil du som udgangspunkt miste din opsparing og vil skulle søge erstatning i konkursboet.
Hvis din statsobligation skal miste alt sin værdi, og staten ikke kan betale dig tilbage, så skal den bagvedliggende obligationsudsteder gå konkurs. I dette tilfælde er der tale om, at den danske stat skal gå konkurs. Hvilket alt andet lige må synes at være mindre usandsynligt end, at en given bank går konkurs. Derfor mener jeg, at dine penge er mere sikre i en statsobligation kontra at have penge stående i banken.
Omkostninger
Det er dog ikke gratis at købe og sælge stats- og realkreditobligationer, og derfor giver det også kun mening at købe obligationer i stedet for at lade dine penge stå på bankkontoen, hvis din opsparing har en vis størrelse.
Statsobligationer fra udlandet?
Det er muligt at købe statsobligationer fra udlandet, som både er lige så sikre og giver samme eller bedre afkast som danske statsobligationer. Men med en investering i udenlandske statsobligationer er din investering udsat for valutarisiko. Dvs. at du ikke kan være sikker på at få det samme antal danske kroner tilbage, når du sælger obligationen, eller når den udløber. Derudover er der tit flere omkostninger forbundet med at investere i udenlandske obligationer kontra danske statsobligationer.
Derfor er danske statsobligationer at foretrække som dansk privatperson eller virksomhed.
Jeg kan jo bare binde mine penge i banken og få samme rente som at købe en statsobligation?
Det er korrekt, at nogle banker kan tilbyde dig en rente tilsvarende en statsobligation, men hagen er dog at du skal binde dig til en periode. Hvis du i den bundne periode skal have adgang til dine penge og dermed bryde bindingen, vil du skulle betale en strafrente. Strafrenten er set liggende på 3%-6%, hvilket er en meget høj omkostning, hvilket vil resultere i, at din samlede indtjening ved investering helt eller delvist forsvinder. Der er ingen binding ved at købe statsobligationer.
Målet med at have penge stående i banken eller som et alternativ at købe statsobligationer for overskydende midler, som du eller din virksomhed ikke står og mangler lige nu, er at disse midler kan hives frem, når muligheder og behov opstår. Derfor nytter det ikke noget at låse disse midler i bundne bankaftaler, som er dyre at komme ud af igen.
Formålet med at købe statsobligationer med kort løbetid er at sikre sine midlertidige likvide midler og dernæst at forrente dem med højst mulig rente. Hvis du står med likvide midler af mere permanent karakter, som du eller virksomheden ikke skal bruge, vil det være oplagt at inddrage dem i din investeringsportefølje.
Kan statsobligationer ikke svinge i værdi?
Jo, det er muligt, at statsobligationer kan svinge i værdi. Hvis du sælger statsobligationen før udløb, kan det betyde, at du ikke kan få det samme for din statsobligation, som det du har betalt for den. Men køber du statsobligationer med kort løbetid har det historisk været meget begrænset, hvor meget statsobligationens værdi har svinget. Svingerne i obligationens værdi har historisk været mindre end de 3%-6%, som du skal betale nogle banker for at komme ud af en bunden aftale.
Det ønsker banken ikke, at du ser
Ovenstående forhold mellem det at have penge stående i banken eller statsobligationer er ikke ønskværdigt for bankerne. Bankernes kerneforretning er at flytte penge rundt i samfundet, og det kræver penge, ellers er der ikke meget at flytte rundt med. Hvis folk begynder at hæve deres indskud i bankerne og i stedet placere pengene i statsobligationer, så vil mængden af likvide midler, som banken råder over, skrumpe ind. Det vil gøre det svære for banken at gøre forretninger og honorerer deres længere forpligtigelser.
Lignende skete for Silicon Valley Bank (SVB) i marts 2023, hvis kunder hæv så mange penge ud af banken, at SVB ikke kunne disse honorere disse udbetalinger. En af grunden til, at SVB ikke kunne håndtere alle disse udbetalinger, skyldtes, at SVB bl.a. havde placeret kundernes indskudte midler i obligationer med lang løbetid. Disse obligationer med lang løbetid havde i perioden oplevet et stort tab grundet et stigende renteniveau, hvilket bevirkede, at SVB ikke havde nok midler til at dække udbetalingerne. SVB gik konkurs i marts 2023.
Hvis du ønsker hjælp til at få mere ud af dine midlertidige likvide midler og samtidigt øge din likvide sikkerhed, så kontakt JPLInvest.
Vær opmærksom på, at denne artikel afspejler et situationsbillede som ikke nødvendigvis vil fortsætte i fremtiden.
