Jeg vil vove at påstå at det yderst vigtigt at vide hvordan du træffer beslutninger som investor, da det i sidste ende er dine beslutninger der gør om du bliver en succes eller fiasko på børsen.

Derfor har jeg lavet denne artikel om hvordan du træffer beslutninger og hvorfor det er vigtigt at være klar over hvordan du træffer beslutninger. Inspiration til denne artikel har jeg især hentet fra Lars Tvedes bog Børshandlens psykologi. Du kan læse min boganmeldelse af bogen her.

De tre beslutningskamre

Når vi skal træffe en beslutning, sker det i en af vores tre beslutningskamre. De tre beslutningskamre er designet til at kunne håndtere forskellige slags beslutninger, og kaldes følgende:

  • Den intuitive hjernefunktion
  • Bevidstheden
  • Krybdyrhjernen

De tre forskellige beslutningskamre håndterer som sagt forskellige beslutningsopgaver, og har alle hvert sit formål. Til at forklare hvordan de tre beslutningskamre bruges, har jeg nedenfor taget udgangspunkt i hvordan en linedanser tænker når vedkommende skal tage beslutninger.

Den intuitive hjernefunktion tager sig af alle såkaldte ”autopilot opgaver”, altså opgaver som vi kender og har gennemlevet før. Den intuitive hjernefunktion har den fordel at den kan behandle data utroligt hurtigt og derved klare komplekse opgaver. Det fungerer sådan, at den intuitive hjernefunktion lagre ”film” i hjernen, som hjælper den med at løse opgaver, hvis de ligner lagrede ”film”.
Disse ”film” er blevet opbygget og lagret i linedanserens intuitive hjernefunktion igennem utallige timers træning. Den professionelle linedanser vil uden besvær kunne gå på en line hævet 2 meter over jorden spændt ud mellem to stolper med 10 meters mellemrum, da vedkommende automatisk vil afspille en ”film” af hvordan man skal bevæge sig de 10 meter på linen.

I starten af den kommende professionelle linedansers karriere er det dog ikke den intuitive hjernefunktion, som bruges når vedkommende skal lære at gå på line. Det er vores bevidsthed, som linedanseren bruger til at lære at gå på line og derved lagre ”film” af hvordan man går på line. I og med disse ”film” bliver dannet vil flere og flere af dem blive gemt i den intuitive hjernefunktion, da den intuitive hjernefunktion arbejdere meget hurtigere og bruger mindre ressourcer end vores bevidsthed er det fordelagtigt at lagre ”filmene” der. Det at gå på line vil altså med tiden blive mindre og mindre krævende for vores linedanser. Vores bevidsthed har dog den fordel, at den kan løse problemer og tænke kreativt, hvilket vores intuitive hjernefunktion ikke magter.

Hvis hverken vores intuitive hjernefunktion eller bevidsthed magter opgaven har hjernen et sidste beslutningskammer, som den kan trække på. Dette beslutningskamre kaldes krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen er den mindst sofistikerede af de tre beslutningskamre, og tager sig primært at vores primitive behold, som panik, nydelse, frygt osv. Krybdyrhjernen fungerer super hurtigt, og er yderst behjælpelig hvis du er ved at blive kørt ned af en modkørende bil. Det er krybdyrhjernen som får pumpet adrenalin rundt i kroppen på et splitsekund, og som derved får gjort dig i stand til at springe i sikkerhed og undvige den modkørende bil. Hvis vi bliver i vores linedanser terminologi, så vil krybdyrhjernen måske tage over første gang den kommende linedanser stiller sig op på båndet 2 meter over jorden. Krybdyrhjernen vil tage over for den intuitive hjernefunktion og bevidstheden, og få den kommende linedanser til at træde ned fra båndet igen – formentligt med våde håndflader og et galoperende hjerte.

Vores hjerne følger et vist hierarki når vi skal beslutninger, det gør den før at kunne agere hurtigst muligt og forbruge mindst muligt energi. Til at tage beslutninger vil den intuitive hjernefunktion først blive ”spurgt” om den har lagret en lignende ”film” til at tage den kommende beslutning. Hvis ikke at sådan en ”film” er gemt, vil vores bevidsthed komme i spil. Vores bevidsthed er dog langsom og kan ikke håndtere for mange opgaver på en gang, så hvis vi er optaget af andre ting, vi er trætte eller stressede, overgår beslutningsopgaven til krybdyrhjernen, der på bedst mulig facon tager vores beslutning. Jeg har lavet nedenstående figur, for bedre at kunne illustrere de tre beslutningskamres sammenspil.

Beslutningskamre

Elitesoldater

Som beskrevet ovenfor er krybdyrhjernen utrolig effektiv når vi skal frygte fra modkørende biler eller på anden måde undvige andre trusler. Denne del af hjernen er altid på udkig efter potentielle farer, hvilket kan føre til angst, hvilket igen kan føre til panik. I en panisk tilstand vil det være krybdyrhjernen hvori dine beslutninger tages. Som du nok er bekendt med, er du ikke i den bedste tilstand hvis du er ramt af panik og det er ikke altid at du tager de mest rationelle beslutninger i sådanne situationer.

Jeg har tit læst om hvordan elitesoldaters spændende missioner, træningsprogrammer og lignende, og jeg er ofte blevet forbavset over hvor meget tid disse elitesoldater bruger på at træne de samme øvelser igen og igen, og hvor lidt de er operationelle mens de er udstationeret. Det at de ikke er operationelle hele tiden, skyldes at soldaterne skal være friske og veludhvilet til når de skal være aktive. De skal være så friske som muligt, for at undgå at deres beslutningstagen flyttes fra den intuitive hjernefunktion eller bevidstheden over til krybdyrhjernen. Ligeledes øver soldaterne igen og igen hus indtrængen, faldskærmsudspil, ildkamp osv. for at få dannet så mange ”film” som muligt i bevidstheden. ”Filmene” lagres herefter i den intuitive hjernefunktion, hvor ”filmene” bruger mindre ressourcer og kan afspilles hurtigere. De prøver altså at få dannet så mange ”film” som muligt, få at undgå stress, angst og panik, hvorefter krybdyrhjernen tager over og potentielt tager irrationelle beslutninger. Elitesoldater skal kunne håndtere enormt stress og pres uden at ville flygte eller agere skrækslagne, og derfor er krybdyrhjernen ikke at foretrække i sådanne situationer.

Den gode investor

Begrebet en god investor kan tit sidestilles med en investor der bl.a. kan holde nerverne i ro og agere risikoneutralt. Investorer der gribes af panik, vil ikke kunne holde nerverne i ro, mange vil højst sandsynligt blive paralyseret, sælge alle sine positioner (uden belæg), agere voldsomt overfor sine omgivelser eller på anden måde tage irrationelle beslutninger. Den gode investor vil kunne tage sine investeringsbeslutninger i den intuitive hjernefunktion, og vedkommende vil derved ikke føle stress eller panik. Hvorved dårligere (eller uerfarne) investorer ikke har den luksus at tage beslutninger i den intuitive hjernefunktion, da de ikke har lagret nok ”film” til at kunne agere på baggrund af disse. De vil i stedet prøve at bruge deres bevidsthed til at tage beslutningen, men deres bevidsthed vil måske være optaget af andre ting, og derved vil krybdyrhjernen tage over og træffe beslutningen.
Som investorer er det ofte rationelt at være risikoneutral, da det skaber det mest perfekte billede mellem afkast og risiko. Men mange dårligere (eller uerfarne) investorer er ikke risikoneutrale, de er nærmere risiko averse. De vil have tendens til at sælge gevinster hurtigere end tab, hvilket historisk har vist sig, ikke at være en glimrende investeringsstrategi. Hvilken del af hjernen styrer dette fænomen med at hjemtage gevinster hurtigere end tab? Du har gættet rigtigt, det er selvfølgelig krybdyrhjernen, der igen ”hjælper” os ved at få os til at føle godt når 1) vi sælger en gevinstgivende position og 2) gemmer en tabsgivende position under hovedpuden.

Hvordan bliver jeg en god investor?

Spørgsmålet til 1 million, hvordan bliver jeg en god investor? En helt central del af det at blive en god investor, er at begå fejl. Men du skal ikke kun begå fejl for at begå fejl, nej du skal begå fejl og derefter finde ud af hvorfor du begik denne fejl. Du skal herefter afspille en ”film” i bevidstheden, hvorpå du retter denne fejl. ”Filmen” skal herefter lagres i den intuitive hjernefunktion, og du vil derved have bedre forudsætninger for at tackle problemet næste gang du støder på det, da den intuitive hjernefunktion vil løse problemet på autopilot.

Du kan se læse om nogle af mine fejl her.