Før du begynder at investere, er din første tanke nok – hvad skal man investere i? Typisk vil private investorer investerer i aktier via deres frie – og pensions midler, mens obligationer typisk kun vil blive købt via fonde og ETF’er. Men hvilken værdipapirer er bedst for dig at investere i? Det spørgsmål har jeg prøvet at belyse med nedenstående artikel.

Er det aktier man skal investere i?

Historisk har aktiemarkedet leveret det højeste afkast set i forhold til obligationer, guld og amerikanske dollars. Et studie af Jeremy Siegel kaldet ”Stocks for the long run” viser den historiske udvikling af følgende amerikanske værdipapir typer; aktier, obligationer, guld og dollars i perioden 1801 til 2006 efter at inflationen er fratrukket.

Hvad skal man investere i?

Hvis du havde investeret 1 dollar i aktier tilbage i 1801 og solgt positionen i 2006, så ville du have tjent 755.163 dollars. Mens du ville have tjent 1.083 dollars ved at placere den 1 dollar i obligationer med lang varighed og 301 dollars ved at købe obligationer med kort varighed. Guld ville du kun kunne have solgt for 1,95 dollars. Aktier outperformer altså andre typer af værdipapir markant. Den gennemsnit afkast per år efter inflation for de nævnte værdipapir typer er følgende.

Værdipapir Årligt afkast efter inflation
Aktier 6,8 %
Lange obligationer 3,5 %
Korte obligationer 2,8 %
Guld 0,3 %

Jeremy Siegel

Jeremy Siegel har en PhD fra Massachusetts Institute of Technology og er blevet tildelt et utal af priser. Ligeledes optræder han med hyppige mellemrum på nyhedsmedier, hvor han kommer med hans beskuelser af den økonomiske virkelighed. Hvis du vil læse mere om hr. Siegel kan du gøre det her.

Hvis du ønsker at læse bogen “Stocks for the long run” kan du købe den ved at trykke på nedenstående knap. Hvis du vælger at købe din nye investeringsbog via nedenstående link, støtter du samtidigt JPLInvest.dk med 4% af købsværdien af den investeringsbog du køber. Tak for det 

Køb Jeremy J. Siegels: Stocks for the Long Run

Djævlen ligger i detaljen

Men inden du går helt amok, hæver alle sparepengene, belåner dig op over begge øre, så er det yderst vigtigt at holde for øje at de forskellige typer af værdipapirer har forskellige risici. Som jeg har skrevet om i min artikel ”Det nemmeste er at tjene penge”, så skal man altid se på ens afkast versus den risiko du påtager dig, og aktier er som udgangspunkt mere risikofyldte end andre værdipapirer.
Hvordan kan noget være mere risikofyldt end andet, og hvordan måles risiko? Risiko kan betragtes som volatilitet, nogle ser risiko på anden vis, men jeg har den opfattelse at risiko er glimrende at se som volatilitet. I Jeremy Siegels artikel og i utallige andre bøger, tidsskrifter, artikler osv. er det blevet bevidst at aktier giver det højeste gennemsnitlige afkast, men de forskellige typer værdipapirer har forskellige niveauer af volatilitet. Man kan som udgangspunkt sige, jo højere forventet afkast des højere risiko (volatilitet). Ganske rigtigt, aktier som har leveret det gennemsnitlige højeste afkast, har også den højeste volatilitet, mens obligationer med længere varighed har været mindre volatile og obligationer med korte varighed har været mindst volatile. Mister Siegel kommer frem til følgende volatilitet for de nævnte typer værdipapirer.

Værdipapir Årlig volatilitet
Aktier 18,1 %
Lange obligationer 8,8 %
Korte obligationer 6,0 %

Jamen hvilken type værdipapir har så været bedst fra 1801 til 2006, hvis man ser på afkast inkl. inflation i forhold til volatilitet?
Det kan man finde ud af ved at kigge på et nøgletal, der kaldes sharpe ratio. Sharpe ratio udregnes ved at dividere afkastet med aktivets volatilitet, jo højere ens sharpe ratio er, des bedre er det risikojusteret afkast. Lad os se på tallene engang[1].

Værdipapir Årligt afkast efter inflation Årlig volatilitet Sharpe ratio
Aktier 6,8 % 18,1 % 0,38
Lange obligationer 3,5 % 8,8 % 0,40
Korte obligationer 2,8 % 6,0 % 0,47

Ud fra ovenstående tabel kan vi konstatere at det bedste risikojusteret afkast ville du havde fået ved at investere i korte obligationer.

Hvorfor køber flere private aktier i stedet for obligationer?

Hvis korte obligationer har givet det bedste risikojusteret afkast versus lange obligationer og aktier, hvorfor køber flest private så aktier for deres frie midler? Det tror jeg at der er flere grunde til, og nogle af dem har jeg listet her:

  • Aktier er ”sexede”, mens obligationer er ”kedelige”

  • Aktier får mere omtale end obligationer, og derved har større bevidsthed hos private investorer

  • Det er billigere at komme i gang med at investere i aktier kontra obligationer

  • Løbende omkostninger ligger på samme niveau

Løbende omkostninger, om det er i investeringsforeningsregi eller omkostninger til en ETF, så ligger de løbende omkostninger for private investorer på samme niveau for aktier og obligationer (lange som korte). Jf. Nordnets handelsplatform[2] kan du købe en ETF (Exchange-traded Fund), der tracker enten korte eller lange obligationer med løbende omkostninger for 0,06% mens du kan købe det brede S&P500 indeks, i form af en ETF, med 0,07% i løbende omkostninger. Private investorer, som typisk ikke fokuserer på det risikojusteret afkast, vil derved tænke at de kan købe en aktie ETF der i gennemsnit giver dem et årligt afkast på 6,8%, mens de kan købe en obligation ETF der i gennemsnit giver dem et årligt afkast på 2,8%-3,5%. Begge ETF’er har samme omkostninger, men giver helt forskellige forventelige afkast. De fleste private investorer vil se dette som en no-brainer og investere i aktie ETF’en, og derfor kan flere private investorer være tilbøjelige til at investerer i aktier kontra obligationer. Jeg siger ikke at dette ikke er det rigtige valg for nogle investorer. Men det er vigtigt at have for øje (ja, jeg siger det igen), at et afkast ikke bare er et afkast, men at et afkast altid skal ses i forhold til den risiko du påtager dig.

Hvad skal man investere i?

Næste grund til hvorfor private investorer i højere grad investerer i aktier kontra obligationer er kun gældende vedrørende direkte investeringen, altså ikke investering i en investeringsforening eller ETF. Hvis du er typen der godt kan lide at håndplukke dine udvalgte aktier og/eller obligationer til din portefølje, så skal du have forholdsvis flere penge på kontoen, hvis du håndplukker obligationer end aktier. Typisk er der et højere minimums investeringsbeløb ved obligationskøb kontra aktiekøb, og derved kan nogle investorer se sig nødsaget til at investere i aktier kontra obligationer. Danske obligationer vil typisk være de obligationer med det mindste minimumsinvesteringsbeløb for dig som dansker. Et eksempel fra Saxo Banks handelsplatform Saxo TraderPro[3] er en dansk statsobligation 1,5% med udløb i 2023, her er minimumsinvesteringsbeløbet på 10.000 kr. En dansk aktie, som FLSmith & Co. A/S, har et minimumsinvesteringsbeløb på 1.000 kr., altså en tiendedel af obligationens minimumsinvesteringsbeløb. Det er altså ”nemmere” for en privat dansk investor at håndplukke en kurv af aktier kontra obligationer.
Man kan argumentere for at de sidste to argumenter, er en og samme ting, at aktier får mere omtale end obligationer og at aktier opfattes som mere ”sexede”. Aktier er mere volatile end obligationer, som vi så i ovenstående afsnit, og derved er der flere spændende historier tilknyttet til disse papirer – aktiemarkedernes op- og nedture. Når medier fokuserer på aktier og udgiver historier om disse, så vil der være en øget offentlig bevågenhed omkring aktier på bekostning af andre værdipapirer som pressen ikke beskæftiger sig med. Den større volatilitet og pressens fokus er med til at gøre aktier til noget så fornemt, som et populært samtaleemne blandt venner, kollegaer og familier. Aktier giver mennesker mulighed for at indfri økonomiske drømme, men lægger også grund til fortvivlelse, stress, angst og finansiel ruin. Alt dette er noget som er uimodståeligt mere interessant at tale om end at ens obligation har givet en kupon på 1,5%.

Du kan handle aktier og obligationer på både Nordnet og Saxo Bank, i form af enten indirekte eller direkte investeringer. Fokusområdet for platformene er dog forskellige, så undersøg begge platforme inden du vælger at oprette en konto på en af de to platforme.

Hvad skal man så investere i?

The million dollar question – hvad skal man investere i? Kort sagt, så er det op til den enkelte. Om du vælger at investerer i aktier, obligationer eller en tredje værdipapir type burde afhænge af din risikovillighed, konkrete omkostninger for dig ved at handle, tidshorisont, gearing og meget andet.

Fodnoter

[1] Formlen for sharpe ratio indeholder normalt den risikofrie rente, og ser sådan ud:

Sharpe ratio formula

I dette eksempel inddrages den risikofrie rente dog ikke, da formålet med eksemplet er at vise hvilke af de nævnte værdipapir typer som har leveret det historisk bedste risikojusterede afkas – alle værdipapir typer i dette eksempel har desuden den samme risikofrie rente.

[2] Baseret på data d.05-04-2020 fra Nordnet.dk.

[3] Baseret på data d.05-04-2020 fra Saxo TraderPro.