Momentum Masters udkom i 2015 og beskriver et roundtable interview med fire momentum spekulanter, som har leveret anormale afkast over en lang årrække.

Resume

Bogen, Momentum Masters, interviewer fire amerikanske momentum spekulanter. De fire spekulanter har alle oplevet stor succes på de finansielle markeder, hvilket har gjort dem til nogle af Amerikas bedste spekulanter. Du kan læse mere om spekulanterne ved at klikke på nedenstående billeder.

Bogen er inddelt i kapitaler, hvorpå hver af de fire spekulanter svarer på et og samme spørgsmål inden for den kategori, som hvert kapital repræsenterer. Kapital 8 omhandler f.eks. risk management, og i dette kapital får spekulanterne stillet 11 spørgsmål omkring risk management de hver især svarer på. Det giver læseren mulighed for at kunne sammenligne de fire spekulanters forskellige tilgange og tanker til det givne spørgsmål.

Fælles for de fire spekulanter er, at de er momentum spekulanter og spekulerer i individuelle aktier på den Amerikanske børs. Det de kigger efter, er en aktie/selskab der oplever eksplosiv vækst i deres underliggende forretning, en kraftig aktiepris udvikling samt øget volume i aktien, der repræsentere at store institutionelle investorer køber op i aktien.

Alle fire investorer er meget disciplineret og tillader kun deres positioner er at gå minimalt imod dem før de realisere deres tab. På tværs af de fire spekulanter vil de maksimalt kun tabe op til 1% af deres samlede portefølje på en investering. Hvis de har købt en aktie og den ikke performer som ventet, så sælger de den med det samme. De prøver altid at flytte deres penge derhen, hvor de mener, at de får det højst mulige afkast.

Vurdering

Ideen med at spørge fire momentum spekulanter om de samme spørgsmål, og derved at kunne sammenligne deres svar med hinanden, er en rigtig god tanke. Den falder dog lidt til jorden, når de fire spekulanter ligner hinanden så meget, som de gør. De kommer med nogle de samme svar til spørgsmålene, og derved bliver nogle af spekulanterne overflødige i bogen.
Derudover, så ligner nogle af spørgsmålene i bogen meget hinanden. Det, og at de fire spekulanter minder meget om hinanden, gør at man føler, at man læser den ene gentagelse efter den anden.

Når det så er sagt, så bringer Momentum Masters gode spørgsmål og pointer frem i livet, som jeg synes, at de fire spekulanter ofte har nogle gode svar til. Specielt deres kommentarer omkring disciplin, strategi og det at lukke tabsgivende positioner, mener jeg, er kommentarer som mange investorer kan bruge til noget – selvom de måske selv ikke er momentum spekulanter.

Momentum Masters får 2 ud af 5 stjerner:

Læs flere boganmeldelser!