Børshandlens Psykologi får 4 ud af 5 stjerner

Bogen giver et interessant og dybdegående indblik i hvordan investorer tænker, og derved er med til at belyse hvorfor markedskurser stiger og falder i værdi, samt hvordan du som investor kan udnytte disse bevægelser. Derudover, anser jeg det som meget positivt at Tvede inddrager et utal af eksterne kilder til at underbygge sine argumenter.

Grunden til at Børshandlens Psykologi ikke får 5 ud af 5 stjerner, er at bogen gaber overfor for mange emner og derved ikke har mulighed for at gå belyse hvert enkelt emne dybdegående nok.

Alt i alt, er Børshandlens Psykologi af Lars Tvede en anbefalelsesværdig bog at læse for enhver med interesse for de finansielle markeder.

Børshandlens Psykologi

Jeg har valgt at lave min første boganmeldelse af Lars Tvedes bog Børshandlens psykologi, da jeg mener at den giver et unikt og spændende indblik i hvilke psykologiske faktorer der driver og danner børshandlen, både i fortiden og nutiden.

Bogens indhold og holdninger understøttes af et utal af forskellige videnskabelige eksperimenter og akademiske afhandlinger. Derudover, inddrager Lars tit egne oplevelser til at underbygge sine pointer. Det at Børshandlens psykologi både spænder over det videnskabelige, akademiske og personlige spekter skaber en interesseret dynamik i bogen.

Bogen er opdelt i 8 dele med hvert sit islæt. Disse 8 opdeleringer skal som udgangspunkt læses i sammenhæng, men vil også kunne læses enkeltvis. Nedenfor vil jeg give en kort introduktion af hver del af bogen samt interessante udsagn, pointer eller lignende.

Køb Børshandlens psykologi!

Del 1 – Børsens væsen

Første del af bogen bruges til at sætte læseren ind i hvordan børshandlens kriser og krak forekommer. Lars har bl.a. inddraget en tabel der viser samtlige kriser og krak tilbage fra 1557 til 2012, hvilket giver et godt indblik i hvilke sektorer, lande og med hvilke tidsrum kriser har kradset. Derudover inddrages berømtheder som Isaac Newton, der selvom han anses for at være en yderst intelligent mand har oplevet at tabe store summer på børsen – det er ikke altid lige kønt.

Børsen sammenligner Lars med ”Det Mystiske Hus” i Tivoli, hvor han som barn fik udvisket forskellen mellem virkelighed og fiktion. På samme argumenterer han for at;

  • det er utroligt svært, hvis ikke umuligt, at finde den sande værdi på markedet

  • du måske har ret i dine holdninger og investeringer, men at tiden du skal vente for at få ret kan være alt ødelæggende for dine investeringer

  • de sande værdier svinger med kursen, derved flyttes virkelighedsbilledet hele tiden og derfor er umuligt at danne sig et komplet billede inden billedet skifter igen med næste kursudsving

Første del af bogen sluttes af med at kredse om at perfekte matematiske modeller aldrig vil være i stand til at kunne forudsige fremtiden, da fremtiden styres af følgende faktorer;

  • Struktur

  • Kaos

  • Tilfældighed

Ingen matematiske modeller kan komprimere al data i verden og derved lave en retvisende strategi – jo bedre modellerne bliver, i des højere grad er forskerne opmærksomme på at de ikke kan lave perfekte modeller. Lars inddrager Edward Lorenz arbejde med den såkaldte ”sommerfugleeffekt”, for at understøtte sine argumenter, hvilken i sin enkelthed påpeger at et slag med vingerne af en sommerfugl i Sydamerika kan have stor betydning for vores vejr i Danmark.

Del 2 – Hvordan vi tænker

Børshandlens psykologi starter del 2 med at tydeliggøre at vores hjerner hele tiden snyder os til at tro vores egen opfundne virkelighed er den faktiske virkelighed, selvom dette ikke er korrekt. Med andre ord, vi tager irrationelle beslutninger baseret på fejlfortolkninger af virkeligheden, som vores hjerne ubevidst eller bevidst fremlægger os. Det er disse irrationelle beslutninger vi, som investorer, skal prøve at fjerne eller håndtere på bedre vis end vi gør i dag.

For at være i stand til at forbedre vores irrationelle beslutninger, er det fordelagtigt at kende til hvordan vores hjerner fungerer når vi træffer beslutninger. Lars bruger en del af del 2 på at forklare hvordan vores beslutningstagning fungerer. Personligt synes jeg, at det er utroligt interessant og et yderst behjælpeligt redskab når vi investerer. Der inddrages et makabert eksempel fra USA, hvor en jernbanemedarbejder i 1848 ved en ulykke får en stor jernpæl på 25 kilo igennem hovedet. Manden, som hed Phineas P. Gage, overleverer, men mangler noget af sin hjernemasse efter ulykken. Gages personlighed ændres efter ulykken, da dele af hans personlighed er forsvundet med den bortsprængte hjernemasse. Gage overlever dog mange år efter ulykken og er også i stand til at arbejde. Denne ulykke og Gages personlighedsændring er et ekstremt men også interessant eksempel på, at vores hjerne er opdelt i forskellige mindre centre med hver deres funktion.
Når vi, som investorer, skal træffe beslutninger sker det i en af vores 3 beslutningskamre – den intuitive hjernefunktion, bevidstheden eller krybdyrhjernen. Dette kapital omkring vi træffer beslutninger, er et af de mest brugbare kapitaler i alle de investeringsbøger jeg har læst. Grunden til dette er, at det giver dig mulighed/viden for/til at reflektere over de handlinger du foretager dig, og hvordan du kan forbedre eventuelle fejl du laver på børsen. Du kan læse mere om vores 3 beslutningskamre i min artikel Hvordan træffer vi beslutninger? eller i Lars Tvede Børshandlens psykologi.

Børshandlens psykologi

De næste kapitaler af del 2 handler om, hvilke reaktionsmønstre investorer har, hvis deres positioner går imod deres forventninger. Lars Tvede inddrager bl.a. Freuds arbejde med reaktionsmønstre og oplister omkring 30 psykologiske fejl, som både private og professionelle investorer begår.
Listen er yderst interesseret, og jeg kan helt sikkert se mig selv havde begået nogle af disse psykologiske fejl. Jeg vil her på JPLInvest skrive en artikel om netop typiske psykologiske fejl investorer begår.
Jeg synes, at det er meget brugbart for læseren at blive gjort opmærksom på disse typiske psykologiske fejl, da det giver læseren mulighed for refleksion og selvindsigt.

Børshandlens psykologi del 2 runder Lars Tvede af med at slå fast, at man skal kunne håndtere disse psykologiske fælder, før man kan blive en succesfuld investor.

Del 3 – Hvordan de tænker

Den næste del af børshandlens psykologi handler om hvordan massepsykologien styrer/påvirker hvordan vi mennesker agerer, og derved også hvordan de finansielle markeder styres af menneskelig massepsykologi. Det er ikke den underliggende økonomiske udvikling der er alt afgørende for om en akties pris går op eller ned, men derimod de købere og sælgere som handler aktien. Disse købere og sælgere er ultimativt styret af psykologi og ikke af den økonomiske udvikling, de påvirkes af økonomien, men de styres ikke af den.

Lars Tvede inddrager følgende to begreber i del 3, vores ramme og eksponering. Vores indramning af en akties pris er styret af sociale relationer (hvad mener andre investorer, venner eller familie om en aktie), mediers opmærksomhed (er aktien ofte beskrevet i medierne) samt hvad er aktiens nuværende pris (aktiens pris fungerer som et referencepunkt).
Jo oftere vi bliver eksponeret overfor en aktie, des bedre og jo større lyst vil vi have til at købe denne aktie. Det er høj grad sociale relationer og medier der kan styrke en akties popularitets ved at eksponere denne aktie i vores samtaler og nyhedskanaler. En akties pris vil påvirke i hvor høj grad sociale relationer og medier omtaler aktien, hvis aktien har oplevet en stor stigning eller fald, vil aktien højst sandsynligt få mere opmærksomhed end normalt. Derved vil aktiens bevægelse blive forstærket, da flere investorer køber ind eller sælger ud af aktien.
Aktiens pris fungerer også som et referencepunkt til investorer. Hvis prisen på en aktie er faldet 10% og du spørger 100 forskellige investorer, hvad de mener er den rigtige pris, vil langt de fleste svare omkring den nuværende pris. Hvis samme aktie er faldet 40%, og du spørger de selv samme mennesker vil de svare omkring den nuværende pris. Lars Tvede argumenterer i sin Børshandlens psykologi for, at en akties pris fungerer som et anker, og derved indgår som en del af vores ramme. Naturligt danner vi altså vores holdninger til aktiepriser ud fra vores ramme og i hvor høj grad vi eksponeres overfor aktien.

De dygtigste investorer er, ifølge Lars Tvede, insidere og store spekulanter, de har over flere år klaret sig bedst (opnået højst afkast ved mindst mulig risiko). Disse investorer leder typisk en opadgående – eller nedadgående trend, når en opadgående trend modnes omtales den i diverse medier og forummer, hvorpå mindre gode investorer hopper på samme vogn. Sådan fortsætter det, indtil der er flere sælgere end købere og den opadgående trend vender rundt og bliver til en nedadgående trend. I Børshandlens psykologi del 3, beskrives hvordan en trend dannes, hvilke stadier trenden gennemgår samt modtrenden til trenden. Du kan læse mere om trends HER.

Del 4 – Psykologien bag trendmarkeder

I del 4 af Børshandlens Psykologi forklarer Lars Tvede psykologien bag trendmarkeder, og hvorfor det er en god ide at kunne genkende et trendmarked – trendmarkeder giver typisk investorer de største gevinster.

Hvad er et trendmarked? Et trendmarked, er et f.eks. aktiemarked som over en længere periode har oplevet stigende bunde og toppe, eller for et faldende marked har oplevet faldene bunde og toppe.

Tvede giver sit syn på hvorfor, at trendmarkeder typisk ligninger trapper samt hvorfor tekniske signaler, som SMA (Simpel Moving Average), kan bruges til at time og identificere trendmarkeder.

Grunden til at SMA kan bruges, er det tager den større masse af investorer tid til at justere deres virkelighedsopfattelse af markedet, og derved kan SMA være et signal til den individuelle investor om hvornår trenden er startet. Tvede nævner, SMA 200, som værende en valid indikator for hvornår mængden af investorer har tilpasset sig den nye virkelighed.

Det er ikke kun tekniske signaler der omtales i denne del af bogen, også teknisk analyse som helhed af et trendmarked gennemgås. Fra et læsers synspunkt er det dog ærgerligt, at falske tekniske signaler ikke bliver behandlet mere dybdegående, da disse er en del af alle investorers virkelighed, hvis de følger tekniske købs- og salgssignaler.

Til at bestemme trendens styrke, inddrager Tvede, bredden af trenden som en vigtig faktor til at gøre netop dette. Indikatorer som A/D-linjen (Advance/Decliene linjen), som viser hvor mange aktier stiger eller falder på en given dag, eller new highs/new lows, som angiver hvor mange aktier der laver nye highs eller lows, er begge indikatorer til at bestemme bredden af trenden.

Del 5 – Psykologien bag konsoliderende markeder

Konsoliderende markeder er typisk pauser i et trendmarked, hvor købs- og salgsordrer fordeles ligeligt og derved stopper trenden i markedet.
Jo længere et marked, som regel, befinder sig i konsoliderende trend, jo mere voldsom bliver den efterfølgende trendbevægelse (trendmarked).

Psykologien bag konsoliderende markeder

Tvede uddyber hvordan tekniske formationer som trekanter og rektangler kan hjælpe dig som investor, til at analyse disse konsoliderende markeder og drage det til din fordel.

Konsoliderende markeder opstår ofte, når et trendmarked har løbet for stærkt – når markedet er overkøbt eller oversolgt. Et overkøbt marked er når markedet er steget mere end den underliggende trend og vice versa for et oversolgt marked.
Til at finde ud af om er marked er overkøbt eller oversolgt omtaler Tvede et par tekniske indikator, Momentum og ROC, og angiver specifikke brugbare niveauer for forskellige kapitalmarkeder.

ROC: mest anvendte intervaller

Aktieindeks 14 eller 40 dage
Individuelle aktier 20 eller 40 dage
Valuta 14, 20 eller 40 dage
Obligationer 10, 20 eller 40 dage
Futures på obligationer, aktieindeks og råvarer 10, 20 eller 40 dage

Del 6 – Psykologien bag vendepunkter og panik

Ligesom vi så det i del 4, så tager det tid før den større masse af investorer har tilpasset sig den nye virkelighed. Derfor ses det ofte ved toppe i aktiemarkedet, at markedet flader ud i en længere periode før den nye faldende trend starter.

Tvede kommer ind på 3 chartformationer, som kan bruges til at varsle trendvendinger i markedet. Disse er:

  1. Dobbelt/tripeltoppe og -bunde
  2. Head and shoulder formationer
  3. Key- og island reversals, og for alle er gældende at kursen i markedet møder så stor modstand, at en modsatgående trend starter.

Når den faldende trend starter, kan der opstå panik på markederne, og folks holdninger til deres og andres positioner kan ændres meget hurtigere end i ikke paniske situationer. Normalt dannes og ændres investorers holdninger langsomt, men i paniske situationer er denne tidshorisont totalt ændret og holdninger kan dannes meget hurtigt. Tvede bruger henviser til at stenaldermanden i paniske situationer (under angreb eller lignende) skulle være i stand til at ændre sit verdensbillede hurtigt for at overleve – det er dog ikke den bedste tilstand at være i når vigtige beslutninger skal træffes på børsen. En uddybning af dette fænomen omtaler Tvede i del 2.

Del 7 – Sandheden om markedsinformation og sigtbarhed

Mange investorer tror, at de kan bruge markedsnyheder fra f.eks. Børsen til at sige noget om en akties fremtidige potentiale, men det er ikke sådan at tingene forholder sig argumenterer Tvede for.

Kursbevægelser skaber nyheder, nyheder skaber ikke kursbevægelser.

Der er selvfølgelig nogle nyheder, der er relevante at holde øje med. Men generelt kan du ikke bruge 99,90% af alle nyheder til noget, i hvert fald ikke til at investere efter.
Men kan du bruge de mange analyser fra analytiker og økonomer? Både og, mener Tvede. Du kan bruge analyserne til at blive opmærksom på interessante investeringsobjekter, men du skal se bort fra analytikernes konklusioner og danne dine egne.

Ifølge Tvede, kan man altså ikke bruge nyhederne til at få sigtbarhed i markedet, men du kan i stedet tue til konjunkturcyklusser som kan give dig en vis sandsynlighed for at et marked er ved at bunde eller toppe. Ligesom bølger kommer disse konjunkturcyklusser med jævnemellemrum, og skyldes tidsforskydninger af udbud og efterspørgsel.

Konjunkturcyklusser:

  • Lagercyklussen – rammer hvert 4-5 år
  • Kapitalinvesteringscyklussen – rammer hvert 9-10 år
  • Ejendomscyklussen – rammer hvert 18-20 år
Tidsforskydning af udbud og efterspørgsel

Del 8 – Investering i praksis

Den sidste del af bogen Børshandlens Psykologi handler om, hvordan man som investor skal agere i markedet, for at opnå de bedst mulige resultater.

Tvede skriver flere gange, at investorer er langt bedst tjent med, at søge at opnå markedets beta afkast i stedet for at prøve at opnå alpha afkast, medmindre man er ekspert på et bestemt område. Udover at være ekspert på et givent område, skal du også tage dig tid til at prøve at opnå alpha.
Du kan læse mere om alpha og beta afkast HER.

Undersøgelser der viser at private investorer klarer sig dårligere end de professionelle og samtidighed har lavere spredning (derved højere centralisering af risiko til enkelte papirer), inddrages i bogen. Denne manglende spredning af ens investeringsportefølje bevirker, at du som investor vil opleve store udsving i dine beholdninger der eventuelt vil presse dig til at foretage dårlige investeringsbeslutninger.
Det er ikke kun den manglende spredning indenfor en enkelt aktivklasse Tvede ”angriber”, det er også den manglende spredning på tværs af aktivklasser. Ifølge Tvede, gør mange investorer gør klogt i at fordele deres portefølje ud på forskellige aktivklasser, som aktier, obligationer, kapitalfonde, ejendomme osv., for derved at kunne tage højere individuel risiko i hver aktivklasse, og igen derved opnå et højere samlet afkast.

Tvede, kommer ind på fire forskellige investeringsstrategier som forskellige investeringsforeninger/investeringsfonde opererer efter. Som læser, er jeg sikker på, at Tvede ikke ønsker at vi bare tager konklusionerne til os, men blot bruger disse tanker til at danne vores egne investeringsstrategier.

I det sidste kapital opremser Tvede 30 regler du med fordel kan tage til overvejelse, hvis du vil undgå finansiel ruin.

Tvede afslutter Børshandlens Psykologi med følgende sætning, som jeg synes, er utrolig vigtig at have i baghovedet inden du bevæger dig ud på de finansielle markeder.

”Hvis ikke du ved, hvem du er, er børsen et dyrt sted at finde ud af det”